A

a adv. da, alligevel, nok (jæ ser'a de, jeg fannt de'a)
abaa'a a. overdreven, for meget af det gode (Avbo'e I. Aasen)
abekeli a. besynderlig (lang aa abekeli)
abest n. nedsettende betegnelse for et menneske: skjældsord (ditt abest! ditt abest, du ær!)
abligøier pl. spilopper (vel egentl. ape-gøier: abestreger)
âdal m. afsides dal («tykk l» i dal)
adanka a. gammeldags
aen m. ana f. n. pron. anden, andet
e ana e; jæ ha'ke hørt ana
aenda jul: anden juledag
aenmanns hus: en anden mands hus
a gaare adv. afsted (han satte a'gaare)
ahaal n. afkrog (kort vokal og tykk I i haal)
aldredas (akkedasje) m. diskussion (de var en fæl akkedas om de)
aktannes a. agtværdig, hæderlig (agtande, agtandes agtværdig I. Aasen)
ale v. (f.eks. poteter): pløie med «ard»
ale aapp v. fostre
all sin da: hele sitt liv
alldri saa lenge (jæ ha'ke sett'n paa alldri saa lenge; jæ ville ikke ha jort de faarr alldri dé)
allemenn de ær før man ved ord af det
allskens: alleslags
allt i ett: uophørlig
alltiss: adv. altid (jæ kann jo alltiss jøre de)
a læine a. alene
ræint amaata: overdrevent, alt for meget af det gode, udenfor all maade
ameras n. stræv (jfr. Ivar Aasen ama, anstrenge; ama seg: anstrenge sig; amesam: anstrengende; aming f.: drivning, paaskyndelse)
amper a. lett irritabel
ander (ordenstal) nummer to (fusander, under leg); se fus
andøve v. holde baaden paa samme sted ved hjælp af aarerne
ane m. aande (vonn ane)
anke f. uro, angest (ligge paa anka)
anke sæ faarr v. være urolig for
annføttes adv. (ligge annføttes: ligge saaledes, at den enes fødder vender til samme kant som den andens hoved. Isl. andfætis)
annpusten a. stakaandet
ansIess, anslessen, anslessnære adv. anderledes (ansleis Tel. I. Aasen)
ansære tier - andre tider: forskjellige fra nu
apall m. æbletræ
ape etter v. efterabe
arbe v. arbeide
arbe n. arbeide
arbesbest n. arbeidsom person
a sta adv. afsted (han rusla astâ)
astadi a. rolig, troværdig (gammall aa astadi)
att aa framm adv. frem og tilbage (att aa framm er like langt
att - gaa att: lægge mærke til; jæ jikk ræint att'n: Jeg blev aldeles forbauset over hvor forandret han var blevet
attafaarre præp. og adv. bagenfor
attate adv. bagfra
atte - at (de ær saa gaatt atte)
atterbu n. kontraordre
atterhanna (kaamme i atterhanna: ligge tilbage el. agterud)
te atters tibage f.eks. økonomisk (de jikk te atters me'n)
atterskaatt n. agterrum i mindre baad
atterut adv. agter
attpaa adv. ovenikjøbet (attpaataar)
ave m. modved

B

baanestreker pl. børnestreger
baanne, v. naa bunden
baannlæus a. bundløs (et baannlæust sluk: hvor ikke pengene strækker til)
baannsonge m. skjældsord for en ung gut, som optræder for voksen («Baannaasen», Porsgrunn; efter sagnet har man hørt barneskrig i bjergvæggen der).
baark m. bark (mellom baarken aa veen)
baass n. (se bøss)
bakkeknæik m. en brat bakke
bakkete a. vei med mange bakker
bakmæisa - hann kom ræint i bakmæisa: det gik tilagters for ham
bakse v. stræve med noget tungt
bakstetræu n. trug til at have deig i
bal n. besvær, stræv
bale v. stræve, helst med noget tungt (bale i aammen: lægge for meget i ovnen)
ballstyren, ballstyri a. uregjerlig, voldsom
ballure v. støie
bann - legge bann paa sæ: tvinge sig, styre sin lyst
bare - de ær bare goe baaten: en meget god baad
barhua a. barhodet
bark m. barkskib; lægter
barka a. barket, moden (om nødder)
barketak n. strubetag (ta barketak paa en)
barrbæina a. barfodet
barseng barselseng (trabelt som mus i barseng: meget travelt)
basketak n. dyst
beji sjøen: slutte som sømand
beji sæ: forandres paa grund af sterk paakjending
Bekkebru (ved Lilleelv i Porsgrunn)
bekkefar n. bækkeløb
bekksel n. bidsel til hesten
bekksle v. sette bidsel paa (han æ'ke go aa bekksle, om personer: han er ikke saa ligetil at have med at gjøre)
bemmling m. indbygger af, mand fra Bamble
benne v. bøle noget stivt, krumme i en bue (sjø. benne sæil: fæste seilet til rærne)
bete m. stykke (en bete mat: et stykke smørebrød; trebete m. et stykke træ)
beten - de tar'n me søtanne beten: det gjør han meget gjerne; de æ'ke lange beten: kun et kort stykke vei
bie v. vente
bie paa (noe aa bie paa; mad, som det er mon i)
bienne (værr evie, bienne da: hver eneste dag; vært bienne grann: alt sammen)
bikkje f. hund
binna adv. aldeles (binna gælen: aldeles fra forstanden)
bite sæ ut me faalk: blive uvenner med folk
bjønn m. bjørn
bjønnebæina a. klumpfodet
blaa faarr: sikker paa, forvisset om at noget ikke vil ske (de kann du være; blaa faarr!)
blaae - bare blaae ungdommen: ganske ung; blaae laagan: blaa flamme
blaasannes a. hvor der er megen vind
blaase f. blære
blaase i v. blæse ad, ikke bry sig om (jæ blaaser i hele græia)
blaastaal m. et slags fisk; om personer: frysepind
blaaster m. (ær de noe aa jøre blaaster a?: er det noget at gjøre vesen af?)
blavenne adv. ganske (spell, blavenne ny)
ble v. blade (i en bog); ble ut: vælge ud.
blekker pl. blade (skabbeblekker: blade af løvetand; kaalblekker; teblekker)
blekkputt m. Iiden blikboks
blemme f. blære, vable, blegn
blilaaten a. meget blid
blinning m. ko-klæg (Insekt)
blings m. skeløiet person
blingse v. skeie (blingse me æuene)
blingsete a skeløiet
bloslevre f. blodslintre
blæi m. kile; tvær person
blæie f. ble
blæikfis m. bleg person
blæut a. vaad, myg, blødagtig, blød (han ær fælt blæut å sæ: han er meget blødhjertet)
bløite sæ (ut) blive gjennemvaad
bløite f. vaadt føre (i vaarbløita; e fæl bløite)
bokidete a. bulet
bone m. bonde (tellabone: bonde fra Telemark)
bonk m. bugle, hulning paa en plade, foraarsaget ved stød
bonningsstikker pl. strikkepinder
bonsk a. bondeagtig
de bortaste: det som er længst borte
bortatt adv. bort til, i nærheden af
bortatte adv. præp. borte fra
braa a. hastig (han ær fælt braa a sæ)
braadyppt, braajuft meget dybt (braadyp, braajup n)
braak n. larm
braakannes a. larmende, støiende
braake v. støie
braane v. smelte
braasnu v. vende hurtig om
braastane v. standse hurtig op
braata m. skrammel i mængde (all den braatann; de ær bare noe gammall braata; en hel braata: en hel mængde)
braatakaas f. uorden (det ær e braatakaas alt sammen)
braatete a. uryddigt
braatt adv. pludselig (det kom braatt paa)
braatt n. en del af noget som er itu (stentøi og lign.) - brudstykke
brask n. larm
brekke f. stor bakke; «Brekka» (ved Porsgrunn)
brekke sæ v. kaste op
brennanne kallt: meget kaldt; brennanne fort: hurtig - brennfort; brennanne go: udmærket
brennsikker a. ganske sikker (de kan du være brennsikker paa)
brennsinna (brennanne sinna) meget vred
bresk m. enebærbusk (sinna saamm en bresk)
breske sæ v. bramme, hovere
breskebake v. udkoge kar med enebærvand
breskelaag m. vædske af enebær
brommel n. uro
brommle v. gjøre mange indvendinger
bru f. bro
brudulje f. forvirring, spektakel
brukannes a. brugelig
bruke sæ v. være uforskammet
brur f. brud
bry n. bryderi
brydd a. forlegen, generet
brytanne, forstærkende adv. (brytanne go, flink o.s.v.)
bryten a. fuld af saar (om heste)
brytær m. stor, stærk karl (en svær brytær)
bræie sæ v. hovere (gaa aa bræie sæ)
bræikjefta a. bredmundet (helst om en som er uvorren i sin tale)
bræutannes a. brautende
brøite v. bane vei med sneploven
brøllaapp n. bryllup
bu v. bo
bu f. bod f.eks. til opbevaring af mad el. varer; ogs. butik
buannes: boende (hann blæi buannes dær e lang stønn)
bulk m. bugle, indslaaet hulning
bulle f. et lidet brød
bunnt m. - hele bunnten: allesammen
buse paa v. storme frem
buss m. tobaksskraa
busse paa v. (busse bikkja paa en)
bussær pl. kamerater (goe bussær)
busteløngn f. hedelyng «Busteløngna» i Borgeaasen ved Porsgrunn)
butt m. (smørbutt) et lidet spand
butt a. afstumpet (butt paa aadden, om kniv)
by imot v. være modbydeligt, vække modvilje, give ulyst
by sæ v. være udfordrende i sin optræden
by te v. forsøge
bysse f. (sjø.) kabysse m.
bytting m. underlig person, idiot
bæinkjørt a. ligetil
bæinrangel n. benrad
bæintaasse f. benknap
bæinvæi (bæinsti) m. kortere sidevei (bæine væien)
bæit - være (staa) i bæit faarr: mangle
bæita - kaamme i bæita: blive draget til ansvar for
bæite n. græsgang
bæite f. stund (e lita bæite: en liden stund)
bæitemark (bæite)
bæitings (ryke te uenige om noget)
bælje v. skrige høit (bælje aa le: le høit)
bælje, bælme i sæ: drikke meget (bæla, pæla. I. Aasen)
bæljing f. høit skrig
bælme v. - bælje: drikke meget
bære a. og adv. bedre (han ær møe bære naa; bære føre vâr enn etter snar)
bære en ut: sladre om en
bære ner v. (om sne el. regn)
bære sæ v. larme, gjøre støi (ikke bær 'æ saa! Ær'e noe aa bære sæ saa faarr, de'a!)
bærnebbe f. slags berggylte
bøi f. byge (vindstød)
bøid f. bygd (bøidelag; aappi bøidane)
bøi f. byrde
bøle n. hele bøle: allesammen (ruskebøle n. uordentlige folk)
bønne aa be v. bede indtrængende (hu bønna aa ha)
bøss n. (de jøkke de bøss: det gjør ikke det ringeste; jfr. baass)
bøte paa v. reparere

C

D

daagg f. dug paa marken
daakk f. fordybning i terrænget; pl. dekkær
daane v. besvime
daappsko m. dupsko
daarme v. slumre, ligge i halvsøvn, begynde at sove
daasemikkel m. en person uden fremfærd
daasete a. uden fremfærd, lidet for sig
daatt m. tot, visk hvormed et hul kan tilstoppes
daatt m. nathue (om personer)
daattete a. en som er lidet for sig
daavaliv n. mageligt levnet (de ær et daavaliv han fører)
daavasekk m. en lad person
da m. dag (all sin da: hele sin levetid)
dage (hu ær morr si aapp a dage: ligner fuldstændig sin mor)
dagsmille f. varme midt paa dagen, om vaaren
dalle v. trippe efter, hænge efter (dalle i sjørtene paa morr si)
Danger, Eidanger
dangling m. mand fra Eidanger
dank (drive dank: gaa ledig og ikke ville bestille noget)
dastøtt a. daglig, dag efter dag uden afbrydelse
de henne pron. dette
degge v. degge for en: stelle overdrevent godt for, kjæle for
dekkær pl. fordybninger, mærker (slaa dekkær i bore) jfr. daakk
demmes pron. deres (3. p. pl.)
den da: imaarra den dá (forsikrende udtalelse)
denge, v. prygle
dette v. f alde
diger a. stor, tyk, fyldig
dilla (jfr. ølkvæisa)
dillt f. langsomt trav (gaa i dillta)
dillte v. trave langsomt
dingel n. hestedingel, hestebjælde
dippendang m. (jæ vi'ke være noen dippendang faarr hennær: ikke nogen ærindsvend i utrængsmaal)
disse v. gynge
dissle v. dissle faarr en: stelle særlig godt for at indynde sig hos en
domming, m. dum person, dumrian ogsaa dommstut m. dommsæu)
donkete a. tosset
draapplette a. spraglet
dra etter me v. komme til eftertanke om, angre paa
dra paa v. skynde sig (dra paa: skynd dig)
dra sæ v. ikke bestille noget (han gaar bare og draer sæ)
dra te en v. slaa haardt til en
dra tømmerstaakkær: snorke
draen: se daarlig ut (han saa ut, som han var draen i ansikte)
drank m. bærme, affald
drass n. slid og slæb, besvær
drasse v. slæbe paa noget
dreft f. (kudreft) en hob kreaturer
dregete a. langsom, sen i vendingen
drekkannes: drikkevarer
dristipomp, m. dristig person
drivannes a. udmærket, foretagsom (drivannes vær, en drivannes kar)
drul m. tverdriver
drulete a. senfærdig, langsom
drunte v. nøle (faarrdrunte sæ)
drunting f. nølen
drøie v. nøle, vente (Ikke drøi faarr lenge; drøie i lengste lage, d.v.s. saa længe som mulig)
dubbe v. nikke f.eks. av søvnighed
dukkert m. dykker; ogsaa: en go dukkert: ufrivillig bekjendtskab med det vaade element
dult m. let stød
dulte v. puffe til en
dulva a. storartet, udmærket (dulva græier)
dundre f. stort kvindemenneske (e svær dundre)
duppe v. dyppe
duppe f. sauce (dær fekk'n duppe te fisken: passende svar)
dust, dusta: det ringeste (de ær'ke vært de dusta; jæ bryr mæ'ke de dusta om de, aldri de dusta om det) (Inkje dusti ell. Aldri dusti: ikke en smule. I. Aasen)
faa dyreskjælva (om jægere), blive nervøse naar dyret nærmer sig
dytte v. tætte, tilstoppe; ogs. dække (dytta baann, udtrykk under bærplukning: jæ ha'ke dytta baann enda)
dæise (te en) v. slaa (til en)
dæise v. falde (tiuren dæisa i bakken)
dælje v. (dælje te en: slaa haardt til en)
dæljer m. noget stort, f.eks. en stor, grovbygget mandsperson (en lang dæljer, en svær dæljer)
dæu, a. død
dæue v. dø
dæuing m. spøgelse
dæukjøtt n. dorsk, træg person
døgg n. ikke de døgg: ikke det ringeste
døive v. overgaa, slaa en af marken (hann æ'ke go aa døive)
døkti lenge - meget l.
dørjenne full: ganske fuld
dørk, m. (sjø.) gulv
dørn f. dør: laakk dørna! (dyrn, Hall., dynn, Tel. I. Aasen)

E.

eggle v. yppe kiv (hann eggla sæ paa'n)
egglebikkje f. trættekjær person
ekkling m. væmmelig person
emmen adj. vammel, flau, sødladen
en, man (en kann naa si, aa en vi)
ende adv. ret, lige til (ende dær; ende framm; de er saa ende-te som noe)
endeframm a. ligetil (om personer)
ennær pl. vartas aapp i alle ennær: stelles for paa alle vis
ense v. røre ved
enske a. rent, uforfalsket (enske gull)
epplekort m. umodent æble
eppleskraatt m. afgnavet æble, kun med kjærnehuset tilbage
ese v. gjære, svulme op,
esing f. baadkant
essle a. agte at gjøre noget (essle sæ te)
ete v. spise (mann visste ikke, kjærringa var gær'n, før hu sang aa aat; ete aapp baade jakta aa frakta)
etær m. (etær'n blir aldri fæit)
evje f. strømdrag i en liden bugt

F.

faa paa v. - di faar nok ikke noe paa'n: de faar nok ikke nogen beskyldninger siddende paa ham
faa sæ te v. bekvemme sig til
faalke sæ v. arte sig vel
faalkefær n. folkefærd
faalkehennær - være i faalkehennær: være i gode hænder
faalkevis - fare framm paa faalkevis: fare ordentlig frem
faalksaamt, faalksamt a. fuldt av mennesker
faarr f. plogfure
faarr tilladt (de' ær'ke faarr!: udtryk under leg)
faarrdrøle sæ v. vente for længe
faarreten a. som har forspist sig (kjukk aa faarreten)
faarrfaren a. forslidt, ilde medfaret
faarrfyllt a. hengiven til drik
faarrfælt a. forskrækket, bange (hann blæi ræint forfælt)
faarrhanna - være i faarrhanna: være ude i betids med noget
faarrharmeli a. fortrædeligt
faarrjortade (dinn faarrjortade taask, du ær!) av. forgjort: forhekset, besat, forbasket
faarrkjøla a. forkjølet
faarrlegge v. lægge noget bort, saa man ikke kan finde det igjen
faarliggent a. noget, som har ligget for længe, f.eks. mad og klæder
faarrpakka a. aarntli faarrpakka: stærkt forkjølet
faarr-rivannes a. meget ivrig
faarrsagd - arbe paa faarrsagd: arbeide paa akkord
faarrsinna a. meget vred (han blæi saa forsinna, at han visste ikke, aa han jore)
faarrsitten a. træt af at sidde (jæ blæi saa faarrsitten, jæ kunne nesten ikke røre mæ, ræise mæ ijenn)
faarrsjellen a. beskeden (forsjaaleg: forsigtig, varsom Tel; i Hard. forsjaal, tildels med betydning: bly, undselig. Gl. norsk forsjáll og forsjálegr. I. Aasen)
faarrskoen a. (faarrskoven) a. graadig, forslugen i pengeveien; skoen (skoven)
faarrslâg: de æ'ke noe faarslâg i de: det monner ikke noget, giver ikke kræfter (om føde)
faarrstikke sæ v. komme bort
faarrsuffen: drikkfældig; ogs. stærkt forkjølet
faarrviksen a. fortumlet
faarrvridd a. forvreden (ræint faarrvridd)
faarrvær n. stor hast (hann kaamm i et faarrvær aa sae de)
faassaflis f. etslags pram (bruges særlig paa Telemarksvandene)
fale m. «skygge» (hu ser ræint ut som en fale: ser daarlig ud)
fane f. snedrive
fang n. skjød
fange n. en favn fuld (af brænde)
Fanken (Fanken te græier!): Fanden
fante vekk v. kaste bort
fanteor pl. stiklerier
far n. spor
farang m. sygdom (en læi farang)
fare ille v. tage skade (de' farer ille a sa staa ute)
fare pent me: behandle ordentlig
faren a. ubehagelig overrasket (hann blæi saa faren da hann hørte de)
farje v. farve
farje f. færge
farkaast m. baad
fate v. indhente (du fatær'n ikke); ogsaa fænge, tændes
fattskell a. fattigsligt, svært tarveligt
fele f. violin
fell m. feld; belæg paa tungen
felle v. mangle noget paa helbrelen; ogsaa om klokken: hu feller ett kvarter (kortér) paa 12
fengsle n. bind (gaa med hanna i fengsle: gaa med haanden i bind)
fibel m. underlig person (en arti fibel)
fikte v. stræve
filla: ikke det filla - ikke de mindste
filledomm: noget, som ikke duer (de ær bare noe filledomm, ær'e)
fillegræier pl.
filoter pl. (gamle filoter) filler, gammelt skrab, skrammel
filur m. (de ær en go filur: en udspekuleret person)
filureri n. udpønskning
filæiser m. landevæisslusk
fingertupp m. fingerende
finnærlønn f. dusør
firifissle m. salamander
firskaft - se i firskaft: skele med øinene
fissle v. sladre
fissletut m. sladderagtig dreng
fjaama (ræint bort i fjaama: hen i veiret)
fjaang a. fin, stadselig
fjaattete a. underlig, tosset
fjellknause m. (knause) bjergknold
fjellrabbe m. bjergknold (ogs. rabbe)
fjellskaarte (-skorte) f. bjergrevne
fjesing m. eg. et slags fisk; bruges ogsaa om person med udpræget ansigtstype (stor næse)
fjokte v. farte meget omkring (de var fælt, aa hu flæu hær aa fjokta)
fjokting f. farten omkring (om kvindemennesker)
fjugge sæ te: klæ sig underligt (tefjugga: underlig klædt)
fjuske v. fuske
fjuskeri n. humbug
fjæl f.
flaakjeft m. flabmund
flaakjefta a. løsmundet, flabmundet
flaakse v. sløse (flaakse me penger)
flaakse f. flane (se flangse f.)
flaaksete a. flanevoren (jfr. flangsete)
flaasete a. ubetænksom i tale
flaass n. flas (i haaret, paa fisk)
flabb m. hoven person
flabb-brø n. norsk flatbrød (flabb brølæiv m.)
flak n. stykke (f.eks. af is)
flakkne v. flækkes op, falde i skiver, skjælles af
flakkse v. baske, flagre med vingerne
flangse f. flane (ogsaa flaakse f.)
flangsete a. flanevoren
flat f. flad strækning (bortpaa flata)
flatbaanna a. fladbundet (om baad, lægtere)
flere te mæi ogs. mange te mæi - mange andre personer
flerfaalldie a. mange (jæ ha'ke sett'n paa flerfaalldie daer)
fleskesvol (-spol) m. hud paa flæsk
flinkanne a. dygtig (de ær en flinkanne kar)
flir m. latter
flire v. smaale
flistre sæ aapp v. flise sig op (om træ)
flistrete a. fliset, ujævn
flokete a. forviklet
flusst adv. overflødigt (flusst aapp a mat aa drekke; flusst me penger)
flye me - noe aa flye me' - noget at sladre om
flyfille f. (se flæuærsfille)
flying f. (i kraappen) reumatisme
flyærsjæit f. (se flæuærsfille)
flæip m. mundkaad person, fjaser
flæipete a. fuld af fjas
flæis m. ansigt (mitt i flæisen paa'n)
flære f. utækkeligt kvindemenneske
flære v. le ustanselig (flære aa le)
flæu (n?) udskydende klippeskrænt (Frierflæua; Flæuene ved Porsgrund)
flæuærsfille f. forfløient kvindemenneske (ogs. flyfille: flyærsjæit)
flømme v. flyde over, flomme
fløndre f. flyndre
fløtte v. flytte
fokle (med noe) v. ikke faa noget fra haanden
fommel n. indskrænket person
fommle (etter noe) v. søge ivrigt etter noget
fort a. hurtig
forte sæ v. skynde sig; nyere (indflytter-) ord. (Fort dæ da! Naa maa du forte dæ!)
frammafaarr, frammafarre præp. adv. foran
frammbæin a. forben
frammfart m. foretagsomhed
frammfor a. udmerket, ekstra
frammfusen a. dristig, meget for sig
frammfæl f. foretagsomhed (ogs. frammfart)
frammsie f. forside
frammslenge f. ganske ung pige
frase aapp v. blusse op (om ild)
frek a. egen, stram (om smag)
fremmen pl. fremmede, besøgende
Frier-flæua fl. ved Frierfjorden ved Porsgrunn (den bratte fjeldside udover mod Brevik)
frøssen a. forfrossen; ogs. ikke forknytt (hann æ'ke frøssen a sæ)
fulass m. listig person (ogsaa fuling)
fule sæ paa v. spekulere (gaa aa fule sæ paa)
fuling m. lurifas
fulkjefta a. vreden i sin udtryksmaade
full a'kull: forkjølet (se kull f.)
fult a. ondt (jøre fult: gjøre nogen fortræd)
furte v. tvære, blive fornærmet
furtekrok, furtepomp m. en, som let bliver fornærmet
furten a. fornærmet
fus ( ordenstal) først, nummer en (fus faarr denn: lad mig faa den!)
fyk m. (i en fyk og fæi: i en snarvending)
fylleape m. drikfældig person
fyllefannt m. drikfældig person (ogs. fyllesabb m.)
fyrrask m. fyrstikkeske
fysakk m. en underlig person (en arti fysakk)
fæi a. som snart skal dø
fæit a. fed
fælanne (gaatt) a. udmærket (godt)
fæle f. et slemt kvindemenneske
fæling m, en slem fyr
faa fæuk v. faa fart paa sig
fæuleræi(e)r n. fuglerede
fæut, f. fuge, sammenføining (de løssnær i fæutene; kaamme ut a fæutene: miste fatningen)
føike f. fog (de jikk, saamm e føike: som om intet var iveien)
føite v. farte omkring
føre adv. for, fore? se sæ føre: se sig for; spørre sæ føre: spørge sig for; bære føre var enn etter snar)
føre i sæ v. spise (føre i sæ allt slag: spise alt muligt)
førkje f. uordentlig kvindemenneske
førrdaen - hær førrdaen: i forgaars
førri (ogs. føre) foran (gaa førri, du! du kann gaa førri!)
første adv. ikke før end: hann er første kaammen jemm ida
første adv. først (naar jæ første kaammer igang)
føtt n. skridt (saa mangt et føtt)

G

gaa a - aa var'e, de jikk a'n? hvad var det iveien med ham?
gåanne gang: me en gåanne gang: straks paa øieblikket
gaa att v. lægge mærke til, særlig en forandring
gaaen a. fuldstændig ødelagt (hann ær ræint gaaen) jfr. hallgaaen a.
gaaggla: graagaasen (Kilebygda gaavla)
gaalv n. gulv
gaalvkallt a. koldt paa gulvet
gaarr, forstærkende: meget: gaarr kjedeli, gaarr læi; ogsaa gaarranne (kjedeli, læi osv.)
gaatter pl. gode, søde sager, kager og lign.
gale m. indhegning (grisegale)
galhæie f. forfløient, galt kvindemenneske
gammall a. gammel
gamp m. hest (gragamp)
gange f. et korters gange: et kvarters gang
gangn n. fiskekrog til at hale ind større fiske med
gap m. skøier (en stor gap: en stor skøier)
gápkjuv m. skeier (gápkju'-streker pl. gale, skøieragtige paafund)
gar m. gjærde (havegar)
garpetak n. strubetag (ta garpetak paa en)
garstæur m. gjærdestaur
gasse sæ v. gjøre sig til gode
gassjivær gjæstgiver (gassjivær hønselort tar ijen og jirr bort. Mundheld)
gasterere v. leve flot med gjæstebud (i Kilebygda: gastelere)
glane v. stirre
glatte f. glatis (paa glatta: paa glat føre)
gleppe v. glippe
glise v. le (glise aa le)
glisent a. aabent, utæt
glo v. (niglo) stirre
glorete a. i for sterke farver
gløgg a. skarpsindig
gløine v. se skarpt til siden
glømme v. glemme (gaa i glømmeboka)
glømmsken a. glemsom
gnaal n., gnaaling f. tryglen (de'ær fælt te gnaal paa dæ! et evindeli gnaal; et gnaal uten like)
gnaale v. trygle om noget
gnaalete a. om et barn , som trygler meget (ikke vær saa gnaalete!)
gnafsle v. smaa-tygge
gnaske v. tygge
gnavle v. tygge pas, noget haardt (noe aa gnavle paa)
gneken a. gnieragtig
gnelldre v. skingre
gneldrebikkje f. hund, som gjør meget
gniddrete a. tæt, utydelig (om skrift)
gnisse v. knirke, hvine, berøre
gnissle v. hvine med en svagere lyd
gnu v. - gnu paa sjellingen: være svært forsigtig med pengene
go faarr: istand til (jæ æ'ke go faarr aa jøre de)
gofjaatt, gofjaatting m. et altfor godtroende menneske
gojørrannes a. godgjørende
goliannes a. tækkelig, vindende
gommIe v. tygge
gossil a. venlig
gosæu m. et altfor godtroende menneske, jfr. gofjaatt, gofjaatting
gotruen a. godtroende
graabæin m. ulv
graabæinsill f. stor og mager vintersild
graasse i sæ v, sætte tillivs
graassetær m. storæder (aa du er en graassetær!)
graaving n. grov person
grahest m. hingst (mods. jælk m.)
granne, grann - ikke de granne; aldri de grann: ikke det ringeste; bare litte grann: bare en Iiden smule
graske v. grassere (jæ ha'ke møe aa graske me': jeg har ikke meget at grassere med)
grass n. græs
grassvitting m. ung og uerfaren person (eg. liden hvitting)
gravmøien a. døden nær
grebbe f. arrigt kvindemenneske (e fæl grebbe)
grebbelure f. skarpt kvindemenneske
greffte n. gravsted
grepa a. udmærket (de ær grepa saker)
greve v. udfritte (ogs. grave aa spørre)
grevestikke f. nysgjerrig person
grime f. rynke (grime i angsikte)
grimete a. rynket i ansigtet
grohaall n. lægekjød (hann har gaatt grohaall)
grommt a. storartet
grop f. fordybning i jorden; sænkning i landskabet
grudd m. grums (kaffigrudd; lonke paa grudden)
grunne paa v. studere paa
grusst a. storartet, flot
gryn - ikke de gryn eller grann: ikke det ringeste, vært gryn aa grann: alt sammen
græi a. tydelig, expedit
græie f. anliggende; redskab; rede (faa græie paa: finde, hitte rede i)
græie v. klare, bringe i orden
græie v. rede haaret
græier pl. allehaande smaasager
græikamm m. redekam
græin m. gren
græip m. grep (f.eks. til gjødsel)
græut m. grød
græutete a. grødet (f.eks. i stemmen)
grøffste - det meste (du faarr ta de grøffste)
grønnskaalling m. umoden person
grønnske: plantestof, saft (faa grønnske paa klærna)
grøssannes a. som let bæver for frost
grøsse v. gyse, smaafryge
guIlanne ræin a. guldren
gullstaarrgaaen a. fæl: vel lik gudsforgaaen)
gulke, gulpe v. gylpe (stammærr'u saa luer'u, gulkærr'u saa spyer'u)
guten - de ær guten sin de! hær finns guten! (ellers: gutt m.)
gælen a. gal (binna gælen: rent fra forstanden)
gæli a. galt (ræint gæli) ogs. gælent
gælning m. gal person; ogs. fremmed mynt
gælningær pl. (haalle gælningær: drive løier; han sae de bare faarr gælningær: bare for moro, for spøg)
gæuk m. gjøg; skøier (ja, de ær en go gæuk!)
gæule v. skrige høit, brøle
gæuling f. høie skrig
gøi, spads, moro (haalle gøi; de ska bli gøi)

H

haaggestabbe m. huggeblokk
haaggærstøkker pl. meget tykke smørrebrød til arbeidsfolk
haalk m. træspand (smørrhaalk); gammelt skib (f.eks. kaalahaalk); ring paa enden av et skaft
haalke f. glat is
haalle a v. sætte tilside (du faar haalle a litt mat, te jæ kaammer)
haape v. gaa baglængs, især om heste
haarse (å le) v. le paa en utækkelig maade
haarse f. letfærdig kvinde haarsing f. utækkelig latter
haas a. hæs
haatt, hvad (gno. hvat): han blæi saa sinna, han visste ikke haatt
ha sæ v. være, forholde sig (aassen kann de ha sæ)
hake f. hage
ha'ke: har ikke (jæ ha'ke de)
hallgaaen a. - klaakka ær hallgaaen elve
hallvaakkstring m. halvt voksen dreng
hammle aapp me: konkurrere med
hanndøvIe n. haandværge
hannfast a. stærk (han ær en hannfast kar)
hannkle n. haandklæde
hannklæuver pl. haandjern
hannlag n. haandelav
hannlé m. haandled n.
hannom personl. pron. ham (de ær'ke hannom: det er ikke ham)
hantuple v. fare ilde med, bringe i uorden
har a. haard (jæ æ'ke saa har paa de: jeg har ikke større lyst paa det, f.eks. om mad)
haremynnt a. være haremynnt, have hareskaar i læben
harhennt a. haardhændet
harhæus m. haardfør person
harne v. blive haardt
harrpeis m. harpiks
harsjyten a. skudstærk
hasær pl. knæled (henge i hasanne)
hati paa a. sint paa (være hati paa) bære nag til en
havgap n. aabning mod havet
hekk aa sekk - hu fekk baade i hekk aa sekk: fik baade det ene og det andet
hekkste v. hikke
hellanne a. ualmindelig stor (hellane svær; et (hu-)hellanne hav)
helse f. helbred
helse v. hilse
helselaus, helseslæus a. svag af helbred, helseløs
helsing f. hilsen
heng n. svag vind (et lite heng a sønnavinn: et lite heng utta solgangsvinn)
henndi a. (sjø.) letvindt
henne pron. denne (paa den henne sia; de henne hær) jfr. hærre, pron.
henne adv. aa henne: hvor (henne)
hennær, pers. pron. hende
hennærs, pers. pron. hendes (broern hennærs)
hentenne forstærkende brugt (du hentenne ti', aassen de' brøit paa båanne. du hentenne ti, aassen han flæu: du store min o.s.v.)
hese v. aande besværet (af udmattelse)
hespe v. slurve (hespe ifra sæ)
hespetre n. haspe (til garn); slurvet klædt kvindemenneske
hestetaggl n. hestehaar (af halen)
hetas v. - de hetas aa være faarrsikkti; de hetas naakk aa passe paa: det gjælder at være forsigtig
himmling f. tag i et værelse
hingle v. (gaa aa hingle: gaa omkring og skrante; saavitt de hinglær: saavidt det klarer sig)
hiske v. hiske paa sæ: vugge med overkroppen, naar man gaar
hisse v, klo i huden
hittraste, hitterste: den hittraste: den nærmest hid
hittsia. - paa hittsia: paa denne side
hive v. kaste
hivert m. en dram brændevin
ho f. efterslæt
hoe v. raabe
hól a. gridsk, graadig; ogsaa sulten (jfr. innhol)
holihæita - «Bloksbjerg»; langt borti holihæita: langt ude i det blaa
holkjaka a. indfalden i kinderne
horro f. lidet, opgravet hul i jorden «laakke, laakke laas faarr horroa mi», under leg)
hose f. strømpe hoselesten: i bare strømper (gaa hoselesten)
hu pers. pron. hun
hu f. hud
hu f. hundyr
hue n. hoved (stort hue aa lite vett)
hue stupe adv. hovedkuls
hue (aa skrike) v. huje
huebry n. hovedbrud
hugælen a. svimmel, fortumlet
hu-hæi m. hast (hann kaamm agaare i en hu-hæi; de jikk i en hu hæi)
hukroke - stupe hukroke: trille sig rundt, med hodet foran
hurrabass m. uvorren, lystig person
hurren a. fornærmet
hurpe f. gammelt kvindemenneske (e gammal hurpe)
hurv m. hob (hele hurven: alle sammen)
huse v. erindre, huske
husens folk: folkene i huset; sml. landsens (stell) osv.
huser pl. (af hus n.)
huske f. gynge
huskestue f. voldsom støi (især av lystighed inde i huset)
huskrike v. græde høit, over sig (jfr. hue v.)
hutle (bort) v. sløse bort
hutte mæ tu! fy for al landsens ulykke
huttre v. bæve for frost (han huttra aa frøis); hann frøis saa hann huttra)
hyppla (udraab til heste)
hysse v. kaste (med bold)
hytt aa vær - svare i hytt aa vær: svare i tankeløshed, distraktion
hyva a. udmærket, storartet (de ær hyva græier)
hæie v. skrige (hæie aapp faarr den minste ting)
hæimføing m. en, som ikke har lyst til at besøge andre steder end sit eget
hæisen - kaamme i hæisen: blive draget til ansvar for, komme i knibe
hæit du: stop (udraab)
hæle v. holde ud
hæli, kaamme hæli: komme lige efter
hælj f. helg (en har hælja paa hann (paa hanna): helgen i vente)
Hæljeroa (Helgeroen ved Langesund) Dra te Hæljeroa: drag til Bloksberg! fytte Hæljeroa: fy for pokker
hærk n. skrab, noget som ikke duer; daarlige sager, arbeide osv. (de ær noe hærk)
hærke isammen v. sy noget sammen i en hast
hærme etter v. efterabe
de hærre, pron. dette: de hærre hær (jfr. henne)
hærrenesa - kaamme aapp i hærrenesa: få omgang med storfolk
hæu m. høi m. (gammall saamm alle hæuær)
hæua paa - jæ æ'ke noe videre hæua paa de: har ikke videre lyst til det
hæubett n. halsbrynde
hæuetal - i hæuetal: i hobetal
hæus m. hoved (like i hæusen paa'n: lige i hovedet paa ham)
hæuse m. en liden høi, bjergknold
høi n. hø; høilass n. hølæs
høi a. aa jæ æ'ke høi: jeg føler mig ikke rigtig tilpas
høisaate f. høbunke m. (saate f.)
hølje i sæ v. drikke meget paa en gang
hølje ner v. regne voldsomt
hønsehæuk m. hønsehøg
høre sæ føre: spørge sig for
høstas v. (de' høstas, de tar te aa høstas: det begynder at blive høstligt)

i

ihop adv. sammen
ihæl adv. ihjel
ile m. dræg
ilke m. ligtorn
ille te sæ - hu var ille te sæ, eller: ille a de: ude av sig selv, f.eks. av sorg
illsinna a. meget sint
illske f. sinne (i illska: i raseri)
imaarra adv. i morgen
inna adv. inden (om tid): inna kvellen
innafaarr, innafaarre, præp. indenfor
innatte præp. indenfra
inne me - være inne me faalk: staa sig godt med folk; ogs. haalle sæ inne me
innful a. meget listig, udspekuleret
innhol a. graadig, forsulten; gridsk i pengesager
innmari (ful) a. ogsaa innful: forslagen, meget udspekulert
ising f. isnende følelser (ising i tennanne)
ista - adv.: for en stund siden
isteden adv. istedet
isunn adv. itu

J

jaale f. tosset kvindemenneske (og saa jaaleportrett n.)
jaaleri n. tøv (ogsaa jaalestreker pl.)
jaalete a. taabelig, tosset
jaalle f. liden robaad
jaarte (jorte) v. tygge drøv
jaat jaasskeli a. hæslig styg, (Ijotleg I. Aasen)
jabb n. (jabbing f.) i ett jabb, hele da'en
jabbe v. gaa smaat (jabb n. jabbing f.)
ja minn sannten: ja sandelig
jammdøier n. et døgn
jammgammall a. jævngammel
jammgo a. jævngod, lige god (jøre sæ jammgo' me)
jammlike m. ligestillede
jammn a. jævn
jammnast adv. gjerne, som oftest, sedvanligst (ogsaa jammt adv. jevnlig)
jammne v. jævne
jamms a. ligestillet (være jamms me alle)
jammsies adv. jævnsides
jammsle v. smaatygge
jammstor a. jævnstor
jammt a. jævnlig, ofte (de æ'ke saa jammt, han ær uttafaarre; baade titt aa jammt: ofte)
jammte (haappe me jammte): hoppe med fødderne sammen
jaske v. slurve (jaske fra sæ)
jatte v. bejae (jatte me)
jells v. de jells ikke: det gjælder ikke
jemmafra, jemmanifra, jemmatte adv. hjemmefra
jemmtraa a. hjemmekjær
jeng m. arbeidsstok
jengke sæ v. ordne sig (aa det jengkær sæ naakk)
jentefut m. «pigernes Jens»
jerntæis m. jernstang
jes a. stor paa det, høi i hatten (være jes paa de)
jeske f. ufordragelig, skarpt (spidst) kvindemenneske (jeskefjes n.)
jeskefjes n. lidet tiltalende ansigt (jfr. jeske f.)
jespe v. gispe, gabe (af træthed eller kjedsomhed)
jesping f. gaben, gispen, ogs. jesp n. (et langt jesp)
jessær pl. gjæs
jest m. gjær
ji sæ te: blive hos nogen i længre tid; ogs. blive siddende længe hos folk (næi, jæ kann'ke ji mæ te hær)
jiannes - te jiannes: gratis, for intet
jill a. fin, udmærket
jitti - høre jitti: faa nys om
jorfæl f. begravelse
juggl n. fjas, flitterstads
juggle sæ te v. klæde sig smagløst eller udfordrende
julbæina a. hjulbenet
jule aapp v. prygle
juling f. prygl
jyppling m. grønskolling
jyve v. fyge (jyver, jøiv, jyvi)
jæie mæi (faarr dæi!) udraab af bekymring for
jæin f. (sjø.) gie (svær talje med store blokker)
jæine v. jage efter
jæip m. spasmager (en stor jæip)
jæipe v. spase; gjøre nar af (de ær vel ikke mæi, du jæipær att?)
jæipete a. spøgefuld
jæiping f. spas (ikke saann jæiping!) også: jæiperi n.
jæitebokk m. gjedebuk
jælk m. skaaren hingst
Jærpasaakten: Gjerpen
jærpasaaktning (ogsaa jærpesaakning) m. mand fra Gjerpen
jærripomp m. gnier, gjærrigknark
jærta a. behjærtet (være jærta paa: have mod til)
jævel m. djævel
jøle - e jøle jente: en kjæk pige
jømme v. gjemme (leke jømme: lege gjemsel)
jøne v. skjæmte
jøre fult v. være slem mod en
jøre gøl v. gjøre spilopper (bare paa gol)
jøre sæ te v. skabe sig til
jøre ve sæ v. komme til skade (aa ær'e hann har jort ve sæ, ettersaamm hann gaar me hanna i fengsle?)
jørme f. mudder
jørmete a. uklart, om vædske
jøss paa, gjøre noget paa trods

K

kaagg m. Iiden seilbaad
kaakkle faarr v. stelle ekstra godt for, kjæle for
kaaks f. vandøse
kaal pl. kul, stenkul (kort vokal og «tykk l»)
kaala-praamm m. stor, fladbundet fragtepram
kaalIe m. rund bjergknold: høi
kaamme paa straff: blive straffet
kaamme te sæ v. komme for en dag igjen (om noget bortkommet).
kaang m. byld
kaanger-aal m. meget stor aal
kaarp m. ravn (Paassgrunns maake, Sjøens kraake, Hærre kaarp: gammelt mundheld, ordsprog)
kaast - gaa te kaast: gaa tilspilde, spoleres
kaatt n. lidet rum
kabbe v. afskjære noget
kaffi m. kaffe
kakelinna f. mildveir før jul
kakkeni - gjøre kakkeni paa: gjøre skade paa, ødelægge
kakkle v. kagle
kaalfatre v. fare uvorrent med, skade (særlig ommkalfatre: forandre)
kall a. kold (hann ær kall ida! (om veiret); de var saa kallt, atte flisa spratt)
kalle v. udskjælde
kalIne v. blive koldt, afkjøles
kalvbæina a. kalvbenet
«Kalvetrae» (ved Porsgrunn)
kammers n. Iidet værelse
kampe v. slaa æg imot hinanden; den, som har det stærkeste, vinder et æg (jfr. I. Aasen: kampast, stridast)
kamping f. det at «kampe» (se ovenfor)
kappsæise v. kantre (om baad)
kar m. karl (en kjekkanne kar; jæ æ'ke kar omm aa huse de: jeg er ikke istand til at erindre det)
kare (te sæ) v. krafse (til sig); kare sæ framm: arbeide sig frem
karesser pl. - de æ'ke noe aa jøre saa mange karesser a: tage saa meget hensyn til
karfaalk pl. mandfolk (de ær bare karfolk hær)
karsli a. mandig
kav n. stræv
kav a. aldeles (kav raaten)
kave v. «prangle», prute, kives om smaatteri
kavenne a. overordentlig, meget (kavenne domt)
kell m. gammel mand (en gammal kell)
kjaag n. stræv, mas (de' ær fælt te kjaag paa dæ!)
kjaag f. en trættende person
kjaage v. mase, være trættende
kjaakk (el. kjaakkenne) fullt: ganske fuldt, propfuldt
kjaar n. tøir (for heste)
kjaare v. tøire (en hest)
kjak f. kjæve
kjakebein n. kjæveben
kjangel n. kiv (et evindeli' kjangel)
kjangle v. kives
kjanglete a. trættekjær
kjapp a. rask (kjapp i venninga)
kjav v. stræv (et kjav uten like; et evindeli' kjav)
kjave v. mase, være trættende
kjeftament n. snakketøi (de ær gaatt kjeftament paa'n)
kjefte aa snakke v. tale uopphørligt, tale meget
kjeftesmelle f. skravlende person; snakketøi
kjeggel, kjeggl n. kiv, trætte
kjeggle v. kives
kjekkanne, a. en kjekkanne kar: en rask karl
kjekkne v. forvride (kjekkne foten)
kjeks m. stor fiskekrog af jern
kjekse (aa bite) v. tale skarpt, bruge skarp mund til stadighed
kjene v. tjene
kjenn f. liden indsø
kjenning m. bekjendt
kjennspak a. gjenkjendelig, let kjendelig
kjensel - dra kjensel paa en: gjenkjende en efter nogen betænkning
kjeppærr i jul de gaar saam kjeppærr i jul: meget hurtig
kjevle f. deigrulle
kjiksekule f. kugle til at «klinke» med
kjile v. kildre
kjilen a. kilden, øm
kjingelvev m. spindelvæv
kjink m. forvridning (en kjink i ryggen)
kjinkig a. vanskelig
kjipp n. snartripp (de ær bare et lite kjipp)
kjippe (bortom) v. springe bortom el. indom som snarest
kjippskodd a. gaa kjippskodd: gaa med bare ben i skoene
kjisle v. faa unger (om kat)
kjon n. dumrian, foragtelig person
kjukk a. tyk (kjukk i hue: dum)
kjukksakk m. tyk person (ogs. kjukkass m.)
kjuv m. tyv
kjuve v. stjæle
kjyt n. skryderi
kjyte v. skryde
kjæiva f. den forkjærte haand
kjæivbennt a. keithaandet
kjære vene: snille Dem!
kjærke f. kirke (Vessi kjærke: Vestsidens kirke i Porsgrunn)
kjærr n. busker, krat
kjærrgaar m. kirkegaard
kjærring f. kone
kjæu n. 20
kjøfft (af kjøpe v.): jæ har kjøfft de i Sjeen (i Skien)
kjøite f. liden skovhytte for tømmerhuggere, jægere og fiskere
kjøl m. kjølig luftning (de staar en kjøl a isen)
kjønnsmess, 2den februar, kyndelsmesse (prise kj.: naar det drypper af næsen)
kjørrel n. trækar, træspand
kjøter m. almindelig hund
kjøttabæin n. kjødben
kjøtt-Erik m. kjødmeise, musvit (ogs. dumrian)
kjøtthue n. dumrian, faarehoved
klaa sæ paa v. bryne sig paa noget (fig.), have modgang, møde modstand
klaae m. kløe
klaaen a. stærk lyst (f.eks. til at høre noget)
klaafingra a. - være klaafingra: have fingerkløe, fingre paa alt, man ser
klaapp f. bro over bæk el. liden elv
klaass adv. lige, tæt (klaass innpaa: tæt ved); ganske, aldeles (klaass umuli)
klabbe v. hænge igjen, f.eks. sne under skiene
klabbeføre n. daarligt føre
kladdanne - kaamme i kladdanne paa en: komme i trætte med
kladdâs m. stor flæk, klat
klaff m. klap (paa bord, skatol, benklær, blæseinstrument)
klaffe v. stemme (de klaffær akkurat)
klaka a. isbelagt
klake m. is
klakent a, isbelagt
klamp m. klods, træstykke
klampe v. gaa tungt og støiende, trampe
klank m. (smørklank) større smørstykke
klappe (te en) v. slaa til en
klasse v. kladse, falde, slaa til en (han klassa te'n; ogsaa: klappa te'n)
klasse (paa) v. føle paa med haanden, tilsøle .
kleesplagg n. en del af en klædning
klekk a. svag af helbred (klekk, a sæ)
klenge v. trænge sig indpaa en
klengenavn n. øgenavn
klenning m. dress, mandsdragt
klepp m. stor fiskekrog af jern
kline (sæ innpaa en) v. være nærgaaende
klinete a. nærgaaende
klinke v. lege med kiksekuler
klinkerstæin m. mursten
kliss (klineri) n. ikke noe kliss: ingen nærgaaenhed!
klissete a. klæbrig
klissvaat a. dyvaad (ogs. vaat som kliss)
kilter m. skjældsord (vel egentlig af «klityggær»)
klobarli adv. fuldstændig, akkurat
klomma a. fortumlet, perpleks
klomrete a. vanskelig (om vei)
klomsete a. klodset
klove f. kløft mellom to fjeldvægge
kluss n. (klussing, f.) kludder, flikværk, lapperi
klusse v. kludre
klype f. en haandfuld; portion, som man kan holde mellem fingrene
klype v. knibe, klemme (ogs. klipe)
klyse v. spytte (klyse aa spytte)
klyse f. spyt; ogs. uorden (det ligger i e klyse)
klysvaat a. dyvaad (vaat saam e klyse, klysenne vaat)
klyve v. klatre
klæie v. klø (klæie sæ: klø sig, skubbe sig)
klæin a. sygelig
klæise v. tale utydeligt (om børn), læspe
klæiv f. steil bjergvæg, brat styrtning
kløppær m. dygtig person (en kløppær te kar)
kløvvne v. kløves
kløvvning m. kløvet kage
knaatt m. lidet træstykke; liden myg
kna v. ælte, knade
knabbe v. magte, klare (f.eks. et vredent stykke brænde)
knakenne (fint) adv. udmærket pent, meget smukt
kna-ost m. etslags æltet appetitost
knase v. knuse
knaske v. tygge
knast m. kvist i veden (en sæig knast)
knatt m. (fjellknatt) bjergknold
knavl n, trætte, kiv
knavle v. trætte, kives (ligge aa knavle)
knavlete a. trættekjær
knegaa v. lægge knærne paa brystet paa en (under slagsmaal)
knegge v. vrinske; (knegge aa le)
knehøne f. stymper
knepp n. knirken
kneppe n. knippe (fiskeknippe)
kneppe v. knirke (de knepper i laasen)
kneppe v. knappe (en knap)
knerodd a. om baad, hvori aarerne støder mod knæerne
knesjæl n. knæskal
knettær pl. lusyngel
knise v. fnise
knop m. knude (kjærringknóp m. (sjø.) forkjært knude)
knubbe v. indvende, mukke
knultrete a. (se knuvvlete.)
knupp m. knop (paa blomster); dygtig person (de ær knuppen sinn de)
knuppete a.
knuskenne (tørr) adv. ganske (tør)
knuspe v. tygge hørligt (noget haardt)
knussleri n. knebenhed, kniberi i pengesager
knusslete a. smaalig i pengevelen, smaaskaaren
knuvvlete a. ujævn (ogs. knultrete)
knuvvling m. klods, blok; kort, tykt brænde
knyst n. lyd (vi hørte ikke et knyst)
knæik m. (bakkeknæik) liden bakke
knærke v. knirke
knært m. drik, gjerne kaffe med brændevin i (kaffiknært)
knæus m. (fjellknaus) bjergknold
knæuse v. nappe smaasten (leg)
knæusete a. fuldt af bjergknolder
knøle (ner) v. trykke ned
koe f. kvae
komne v. kvæles
kóp m. øgenavn om en person fra en anden bydel el. by: «Vessikóp», «Hæuskóp», «Sjeens-kóp» (fra Skien)
kópe v. stirre nysgjerrigt, maabe
kortér n. 15 min. (et korters ti; et korters gange)
kos m. (sjø.) kurs (stryke sinn kos: fordufte)
koseli a. hyggelig(t)
kose sæ v. gjøre sig det komfortabelt, hygge sig
kost - saa de kost etter: saa det har en skik (ogs. saa de staar etter)
kót m. smaa-sei
kraas m. fuglestrube
kraase sæ, v. harke, før man taler
krabbe v. kravle, krybe
krafse (te sæ) v. skrabe sammen, grave
krangel n, kiv, unødig trætte
krangle v. trætte, især unødig
kranglebøtte f. trættekjær person
kranglefant m. trættekjær person
kranglete a. tilbøielig til at trætte
krapp a. knap, kort, trang, vanskelig
krase m. klase
krave sæ v. lægge sig tynd is paa vandet (Lillælva har krava sæ)
kreke v. bevæge sig langsomt, f.eks. efter sygdom (jæ gaar hær aa krekær)
kreppe f. trangt sund («Kragerøkreppa»)
kri paa v. minde gjentagende om noget, kræve ivrig, paany
krikær aa krokær pl. alle optænkelige steder (i alle krikær aa krokær)
krilla f. mæslinger
krisle v. kildre
krok m. stakkar (en gammall krok; stakkærs gamle krok)
krongle-furru. f. knudret fyrr
kronglete a. besværligt, knudret
kruke v. (sitte aa kruke): sidde foroverbøiet
krull m. pukkel
gjøre krus a (faarr) v. gjøre væsen af
krusslete a. utilpas
krussling m. stakkar, sygelig mandsperson
kry a. glad, stolt
kry v. vrimle, myldre
krøsse v. vige, gaa tilside for nogen (jæ krøssær 'æ ikke!)
krøsstær m. stakkar
ku f. kø
kubb pl. kort, tykt brænde (smaa kubb pl.; et lass kubb)
kubbe m. træblok kubbestol)
kubæin n. brækstang med split i den ene ende
kukake f. komøg
  Ola dilt, Ola dalt, Ola spikesill aa salt, Ola mæ-hæ-hæ, Ola kukake
kúl m. bule (f.eks. i panden efter stød)
kula - hele kula: allesammen
kull f. kulde
kullse v. smaafryse (sitte aa kullse)
kullslaa v. varme vandet en Iiden smule
kullt m. noget, som er stort (kulltegris, kullte-taask)
kulp m. fordybning i flodleie
kupe f. baad, seilfartøi som er klumpet bygget (e gammall kupe)
kur (kurenne) still: ganske stille (sitt kurenne still! sitte kur stille)
kurre v. sidde stille for sig selv (sitte aa kurre)
kuruke f. komøg, koskarn
kussma f. faaresyge (hos mennesker).
kusst (kusstus) - haalle kusst paa: holde styr paa
kusste (kusske) v. kue, overvinde
kutte v. afskjære
kuvenne v. vende tvert om (gjøre kuvenning)
kvartel, kvarter n. fjærdedels tønde: jæ ær saa tørst, jæ kunne jærne drekke et kvartel (alm. overdreven bemærkning, naar det er riktig varmt)
kvelling f. aftenskumring (i kvellinga)
kvellsbeite f. aftenstund
kvie sæ faarr v. krympe sig for
kvikk adv. aldeles, fuldstændig (jæ ska slaa dæ kvikk i hæl!)
kvikkne v. komme tillive, oplives (kvikkne te)
kvitt a. mat, træt
kværke v. gjøre af med
kværketak n. strubetag
kværsilla (sygdom hos hester)
kæut a. kry, hoven
køite f. kahyt
køite-makkrill m. stor, udsøgt makrel (som fiskerne gjerne har i agterrummet paa baaden)

L

laadd m. (hoselaadd) strømpefod
laaddær pl. gamle udslidte sko (ogs. hoselaaddær)
laage m. lue, flamme (han drakk, saa blaae laagen sto ut a halsen paa'n)
paa laagga - de ær paa laagga me de: paa slutten: det holder paa at slippe op. «Laagga» paa tønden: underkanten, enden paa staverne.
laangne v. gjøre det lunt (di treene laangnær gaatt faarr vinn: tager god af for vinden)
laangne f. vindstille paa vandet (i laangna, inne i laangna: der det er stille for veiret)
laarje f. firkantet, fladbundet føringspram; ogsaa et stort kvindemenneske: e svær laarje, e lang laarje
laat m. lyd, f.eks. af instrument el. fugle
laate v. give lyd
laate f. blæsepibe, fløite og lign. for børn
la bli: lad være! hold opp!
la sæ si v. adlyde (hann vi'kke la sæ si)
labbe (astá) v. traske (afsted)
labbelennsk n. kaudervælsk
lafse v. lafse te en: slaa til en
lag n. façon; i minnste lage
laga a. beskaffen, beskikket af skjæbnen, saaledes bestemt (jæ sjønner ikke aassen slikke faalk ær laga; jæ sjønner ikke, aassen de ær laga; de var naa saa laga: forud bestemt af skjæbnen)
lage sæ v. ordne sig (de lagær sæ naakk)
lage sæ te v. ordne sig, sætte sig istand
lage - i lengste lage: i det længste; den var i minnste lage: af mindste sort
lagli a. praktisk, passelig
langbæina a. langbenet
lange ut v. skridte hurtig afsted
langeli a. bønfaldende (hu saa saa langeli paa'n)
langelæik m. langeleg (Instrument)
langfingra a. tyvagtig
langkaff! m. tynd kaffe
langsammeli a. lang (i langsammeli ti)
langtekkell a. lang
langt kaammen - aa du æ'ke saa langt paa fjoren kaammen!: mundheld, ordsprog
lanke m. barnehaand («den pene lanken»: høire haand)
lannsens stell; fy faarr all lannsens uløkke (sammenlign. husens faalk; de ær bare husens faalk: folkene i huset)
lass n. læs
lasse paa v. læsse paa en vogn
late sæ v. dovne sig
late sæ te v. umage sig
late te v. tilskyde, lægge til
latæin m. ladestok til gevær
lave v. vrimle, forekomme i overflødighed (de ær, saa de laver ner, f.eks. ved stærkt snefald)
le, ler, ledde, ledd v. le (jæ lo paa gaalve aa ledde)
le n. aabning i et gjærde
le aaver sæ v. le over al maade
lealæus a. løs (om gjenstande)
leamjuk a. myg, smidig
leamus f. nervøs trækning ved øiet
lee v. røre, bevæge (lee sæ, lee paa sæ)
legge brett paa v. stole paa (de kann du legge brett paa)
legge i sæ v. sætte tillivs
legge paa sæ (legge sæ ut) v. blive fyldig
legge sæ føre v. gjøre sig umage; give sig til paa et sted
legge sæ ut me faalk v. gjøre sig uvenner med folk
legge vinn paa v. lægge an paa at gjøre noget ordentlig, gjøre sit yderste for
leke f. legetøi n.
lekke paa v. smage ganske lidt paa
lemster a. øm i kroppen, stiv og mat efter stærk anstrengelse
lenne n. terræng
leppe f. læbe m.
Ieppre v. pirke (leppre te maten)
lese v. laase (lese dørna)
leter pl. unoder, paafund (aa ær'e faarr leter?: hvad er det for paafund? full a leter: fuld af unoder)
lett m. farve, hudfarve (brun paa letten; fin paa letten)
lettne v. blive lettere, føle sig lettere; opklares (om veiret)
levvannes a. fyrig, livlig (en levvannes kar)
levven n. spektakel (haalle levven; lurvelevven: vildt spektakel)
lidd - ær'e saa langt lidd (om tid)
liggannes: liggende (jæ har'e liggannes paa laaffte)
ligge etter en v. efterstræbe en; ligge etter faalk: prøve at komme folk tillivs
ligge paa anka v. være bekymret, ængstelig for noget
liguster a. som har daarlig hudfarve (blæik aa liguster)
like v. finde behag i
likfæl f. begravelse (ogs. likfær)
likfærskaffi m. meget stærk kaffe
likære - de æ'ke likære, de: det er ikke bedre
lime m. (sopelime) stor feiekost
linn a. mild (linnt i være)
linne f. tøveir, mildveir
linnvær n. mildt veir
lise f. lettelse
lita - i siste lita: i sidste øieblik
lite v. adlyde (vi du lite! - tiltale til børn)
lite me - la sæ lite me: finde sig i, lade sig nøie med
livenne redd - være livenne redd: svæve i dødelig angst
lo f. lu. paa klæder
loktannes n. Floridavand o.l.
lone n. humør, sindelag (de ær akkurat, saamm de stikker'n i lone: det er just som han er i humør til, jæ vet ikke, aa de stikker'n i lone: jeg ved ikke rigtig hvordan han er i humør)
lonete a. lunefuld
lonke v. kuldslaa, opvarme svagt
lons m. portion (kjøttlons)
lortvellt a. skiddenfærdig
losliten a. luslidt
lovaatt n. vante med bare en finger
lu v. lyve
lubben a. but, fyldig
lue f. hue
lugge v. rykke i haaret
luring m. lurifas
lusangling m. gjærrig person (ogs. lus-ask m.)
lusete a. gjerrig (være lusete: være smaalig)
lut a. ludende, (lut aaver skulldrenne)
lutenne læi: meget kjed af noget
luær m. skrønemager, løgner (ogs. luærssekk)
ly (lye) etter, v. lytte efter, høre efter
ly (lye) innom saamm snarast: se indom et øieblik
i lyse - kaamme framm i lyse: medens det er lyst
i lysen - ikke staa i lysen faar mæ: ikke skyg for mig
lyske m. lysning, f.eks. af ildebrand
lyte n. feil, skjæmme (de ær ett lyte ve'n: det er én feil ved ham)
lyte v. skjæmme (de lyter'n svært, atte denn ene faarrtanna ær borte)
lytelæus a. uden feil
lytt a. lydeligt (de ær saa lytt hær i huse)
læi a. kjed af noget; ubehagelig
læi f. kurs
læie v. lede en ved haanden; lede f.eks. en ko
læielse m. (mange læielser) sorg, bekymring, ubehageligheder
læifisk m. ubehagelig person
læiing m. ubehagelig person
læir, læier f. lere «Læirkup»: elv i Porsgrund)
læite etter v. søge efter noget
læite paa v. anstrenge; de læitær paa: tar paa
læite n. om tid: de var ve de hærre læite, ved denne tid
lærke v. lirke
lærsko m. sko af læder
læue v. bade
læus i fisken a. let af sig, om personer
læuskjefta a. løsmundet
læuærsplass m. et sted hvor man bader i friluft
løen a. lodden.
løibenk m. Iiden bænk til at slænge sig ned paa
løipe f. skispor
løpannes a. løbende
løst f. lyst
løsten (paa) a. lysten (paa)

M

maake f. maage
maake v. skuffe vei, muge
maal n. maaltid
maallbakke m. stærk skraaning ved strandbredden
Maallhæuen (stedsnavn, vestre Porsgrunn)
maanasvis - i maanasvis: maane der igjennem (en maanas ti)
maarken a. raadden
maarra m. morgen (en maarragretten gutt jirr en frydefull da!)
maarre sæ v. blive riktig vaagen om morgenen (jæ ha'ke rekti faatt maarra mæ ennda)
maarsken a. raadden (jfr. maarken og musken)
maate f. maal (krumaate: krudtmaal)
magaræip m. mavesyge (mageriv' mavesmerter. I. Aasen)
makalæus a. mageløs
makann: mage, noget lignende (naa har jæ alldri hørt paa makann!)
makksle (noe te) v. bringe tilrette, ordne, rette paa (du faar se aa makksle dæ te!)
makrill m. makrel
makteslæus a. magtesløs
male (aapp ijenn) v. gjentage indtil plagsomhed (male aapp ijenn aa aapp ijenn).
malesjøsk a. udspekuleret
mankemang m. mangel, feil
mankere v. mangle
mannamaal n. mands maal (du skriker, saa en kann'ke høre mannamaal)
mannæite f. (glassmanæite) meduse
mare f. mare
mass - du minn aa mass! du store alverden!
masteklegg m. matros
matamaal n. (har'u'ke matamaal? siges naar man har forsynt sig for meget)
matkrok m. (en ekte matkrok: en storæder)
matmón: noget, som forslaar (de ær noe saamm de ær matmón i)
matte f. matte, gulvtæppe
megge f. lidet tiltalende kvindemenneske (de ær e aarntli megge)
mehe n. en uselvstendig person
mehenke f. kvinde som der er lidet ved
mekkelsbær pl. blokkebær, mosebille (mikjaalsber, Sæt. I. Aasen)
mekkelsmess (29de septbr.), Mikaelsmesse
mekkre v. bræge
mekkregæuk m. horsegjøg
melle f. skispor
mete v. agte
mete, maal, begrænsning (hann har værken maal eller mete me de, han jørr)
metære: bedre (du æ'ke metære, du! - de æ'ke stort metære, de)
mimmre v. bevæge læberne (om meget gamle folk)
mindre omm: jæ ær mindre omm'n (f.eks. aal og fed fisk): synes ikke saa særlig godt om den
minesere (minsere) v. spare (du vet, vi maa minsere paa all ting)
minserli a. sparsommelig, forsigtig
mjaa a. tynd, mager (mjaa aa blæik)
mjuk a. myg
mjukkne v. blive mygt
mjæ'ern, mjælen a. melen (f.eks.om poteter)
mjæl n. mel
mjælbøle f. melkar
mjælk f. melk
mjælke v. melke (kjør)
mjælke f. melke (i fisk)
mo alæine, ganske alene
moe f. varmeskyer, dis (de ær saann moe i lufta)
mommlingær pl. gamle mommlingær: gamle, halvt forglemte gjenstande el. minder
món - se mon i: se fordel i, om det er aldrig saa lidet (alle monær drar)
monns alæine: ganske alene
morelltust m. morelkvast
morsk a. barsk, bister
morske sæ v. gjøre sig barsk
mugge f. kande (ogs. mugg m.)
mugge isammen v. ophobe, samle, skrabe sammen, f.eks. penge
mulete a. mut (surmulete)
mulle (aa synge) v. nynne for sig selv
murre v. (murre aa værke) f.eks. i en tand
murring f. værk
musete a. musblakket
musk n? raaddenhed (jfr. musken a.)
musken a. (maarsken) raadden
musskedunnder m. gammeldags, tungt gevær
mutt a. fornærmet
myrlennt a. myragtigt, fugtigt terræn
myse v. plire med øinene
myssærr pl. (af mus)
mytte v. fælde fjærene
mæule v. tygge tør kost
mæurtue, mæuertue f. myretue
møe a. meget
møien a. moden (ikke lite møien: ikke lidet for sig el. udfordrende)
møike v. gjøre myg
møkk (el. møkker) f. møg, gjødsel
møkkalass n. et læs med gjødsel
mølje (el. smølje) f. blanding, f.eks. af fladbrød og fedt el. af surmelk og fladbrød; masse, dynge; hele smølja: alt (alle) sammen
møne n. mønning paa huset
mønepanne f. buet tagsten til at lægge paa mønningen

N

nafse v. nappe, glæfse (om hunde)
naken a. nøgen
nat f. fuge
nattes tier - naa nattes tier: nu midt paa natten
nea, om maanen, naar den er i aftagende (slakkte paa nea)
neafaarr (neafaarre, nerafaarre) præp. adv. nedenfor
neatt, ned til (kaamme neatt: berøre)
neatte adv. nedentil, nede fra (han ær neatte «Hæuen», Kjærkehæuen, østre Porsgrunn) ; ogs. neante
nebbenose f. næsevis pige
nebbete a. næsvis, spids (om kvindemennesker)
nefaarr a. upasselig
negg m. noget skarpt (ha en negg te en: nære uvilje mod en; de ær en kall negg i være: det er et skarpt drag i veiret)
nelle f. (ta ballen i nella: tage imod bolden med hænderne færdige; e fin nelle: en god bold at tage imod)
nenns - jæ nenns ikke aa jøre de: kan ikke faa mig til at gjøre det
ner a. ned
nerast a. nederst
nese (en) v. fornærme (en)
nesegrev n. nysgjerrig, frittende person
nesepære f. hoven person
nest n. sting (ved syning)
neste v. sy, helst i en hast
nevastor a. (de har jæ hørrt, fra jæ var nevastor: fra barnsben af)
niffst a. (kun i intetkjøn) uhyggeligt
niglo (niglane) v. stirre ufravendt
nissle f. nelde
nitigge v. trygle (nidbidje (ni'bea) I. Aasen)
niæurill m. negenøie
noe saa nær: omtrent
noradrag n. svag nordlig vind
nudd m. jernpløk i sko
nugge v. berøre (de va'ke saa møe som nugga engang: uberørt)
nugge v. puffe fortrolig til en
nuppete a. om tøi med ophøininger (nuppete i hua: ru i huden efter badning)
nurk m. Iiden mandsperson (en liten nurk; nurken ær gaatt i'n: om et barn som er sent udviklet, sent i væksten)
nærære: nærmere
nærig a. altfor gridsk
næue v. mangle, lide nød
næut n. dumrian; kreatur
næutete a. meget dum (ogsaa: næutenne domm)
nøite sæ v. skynde sig (nøit dæ da!; naa maa du nøite dæ!)
nøke v. (sjø.) drive mandskabet haardt (nøke faalka)
nøking f., nøkeri n. (se nøke v.)
nøl (øl) m. lidt varme (en liten nøl i aammen: en Iiden pinde i ovnen). I. Aasen: yl.
nøre aapp, v. gjøre op, ild (nøre unner kjelen)
nøttaskrike f. nøddeskrige
nøve v. bøie spiger paa bagsiden, naar den er slaaet ind

O

omm de: han va'ke noe omm de, el. større omm de, han havde ikke lyst til det
ommfar n. belæg med stokke paa en bygning
ommfaras v. være paa samme vei, men ikke træffe hinanden
ommkompla a. forandret
ommkomple v. forandre helt
ommkompling f. fuldstændig forandring
ommraa sæ v. tænke sig lidt om
ongeskrik m. graad hos smaa børn
or præp. ud af (ta boka or hylla!)
or f. oretre n. elletræ
orepinne m. selepind
ortøk n. ordsprog, mundheld

P

paale m. pæl
Paassgrunn: Porsgrunn (av paasst m.)
paasst m. porsplante
paastelin: porcelæn
paa tværke adv. ubeielligt
paddelaapp m. frø (frosk)
paddle v. ro saa smaat
pakkeras n. pak (de ær noe pakkeras, ær'e)
pall m. kant paa skorstenen til at sætte noget paa
panneleppær pl. smaa pandekager
pék n. skøierstreg, puds (jøre en et pék: spille en et puds)
pelle v. pille paa noget; plukke, stelle med forsigtighed (pelle saa smaatt saamm noen: være yderst forsigtig i sin levemaade; pelle bær: plukke bær)
pennsjær n. pensplit m.
pese v. aande besværet
pete v. pirke i maten
pettimeter n. overdrevent nøiagtig person
pettimeterakti a. overdrevent nøiagtig
pigge v. (paa is); gaa hurtig bort; (hann pigga agaare, saa fort hann kunne)
piltre v. løbe, trippe
pinnsti: pinse
pippre v. klø i huden
pippre v. kvidre
pirill m. bitte Iiden ting, f.eks. fisk og lign. (de ær bare en liten pirill)
pistre v. klynke
pistresill f. en, som har let for at græde
pjaakk m. Iiden dreng
pjank m. byldt
pjes m. person (en haaven pjes)
pladdeskjole m. kjole i skotsk mønster
plagg n. del af en dragt
plankesnabb m. stykke af en planke
plenter pl. smaaplanter (til udplantning om vaaren)
plistre v. fløite med læberne
plokk - (de jø'kke de plokk: det ringeste)
plugg m. Iiden, tykk dreng (en fæit plugg); pløk i sko
plunder n. bryderi, besvær (et plunder uten like)
plundre (me noe) v. have megen møie
plundresamt a. besværligt, brysomt
pløkksle f. plogfuret stykke mark.
pløse f. (i sko)
pokka nøtt te: nødsaget til
ponge ut me v. betale ud noget
praamm m. pram
prangle v. akkordere i det uendelige, gjøre ophævelser (prute aa prangle)
kaamme paa praten, komme i samtale
pratmakær m. pratsom person
prime v. skrøne, vrøvle
primost m. myseost
punntlær n. puntlæder
purkeful a. meget udspekuleret
purv m. Iiden person (en liten p.)
pusslekaapp m. en, som ikke driver det til noget videre
pusslemenntmakær m. en som kan reparere lidt af hvert
putt m. Iiden blikkop (blekkputt)
puttre v. boble, syde, vrimle
pæis m. skorsten
pæise v. slaa, prygle (pæise paa hesten)
pærse v. presse (hann ska te pærs: tvinges til at give efter)
pøik m. Iiden dreng (en liten guttepøik)

Q

R

raa - de kann vell alldri være raa. d.v.s. være tilfældet
raa-ass m. raa person
raabælj m. høit skrig
raadi a. - raadie kjøtte: bare kjødet (om saar)
raaflaatt a. meget flot med penge
raak f. aaben rende i is
raaka-paa: mere end fuldt maal
raalæus a. raadløs
raamuss a. ødsel, flot
raangne f. rogne (i fisk)
raarann f. (i deig)
raasjinn n. raa person
raaslagg n. kjød, især indvolde af nylig slagtede dyr
raaslit n. (sjø.) haardt arbeide - (et raaslit uten like)
raasse f. stormbyge, vindkast
raatalp m. raa person
raatamp m. raa person
raatass m. raa person
raate, raata m. (i træverk) raaddenhed (de ær bare noe raata)
raaten a. raadden (kav raaten: aldeles raadden; ogs. klaass, kav raaten)
raavær n. fugtig veir raballsk a. ustyrlig
raffle v. sludre, indvende (du vi vell ikke raffle?)
ragg n. grovt og ujævnt haar
raggesaakkær pl. tykke sokker til vinterbrug
raggete a. langhaaret
raka a. fuldstændig (hann ær raka fannt)
rake aapp faarr v. slippe op for (f.eks. proviant)
rakk pl. daarlige folk
rakkle v. gaa ustødt (de rakklær aa gaar: det slingrer ivei)
rakklete a. ustødt
rakkleværk n. ustø gjenstand; noget, som er usolid gjort
rakkne v. revne, opløses, om tøi (de rakknær i sømmanne)
rakrygga a. ret i ryggen
ranglefant m. dranker; ogs. ranglebøtte f.
rape v. ræbe
rapp a. rask, hurtig
rappe sæ v. skynde sig
rappen - (du maa være ijenn paa ræue rappen!: meget snart)
ikke rar - ikke god, daarlig: aa, de æ'ke rare græienne; de va'ke saa rare kunnskapene di fekk i den tia; aa, jæ æ'ke rar (jfr. høi)
raring m. underlig person
rask n. skrab (noget som ikke duer); affald (rusk aa rask)
raske (te sæ) v. rapse (til sig), være om sig
rasp f. rivjern n.
rateri n. (bare noe rateri) - skrab
ratt adv. hurtig, greit (de jikk ratt, de!) like ratt: lige ufortrøden)
rebbe f. strimmel
reddjas m. rædhare; Kilebygda reddjasa m.)
reke v. drive omkring paa vandet; slentre omkring
rekel n. lang person (ditt langerekel, du ær)
rempe f. ildebefindende n.
renne v. age kjælkebakke
renne i slag v. (om klokken): skulle til at slaa
rennærsspell n. mavesyge
renske v. rense
repe v. gjentage, minde om (repe aapp ijenn).
repps pl. ribs
resslæie v. stelle, ordne
resslæieli a. flink til at stelle; hjælpsom med raad og veiledning
rime sæ v. være rimelig f.eks. med prisen
ripe f. æsing paa baad; streg i en plade
ripe v. ridse, strege (f.eks. i en polert plade)
risse v. gnide mot noget, slide pas, (f.eks. klær)
risshy v. give ordentlig ris (rishyda I. Aasen)
risspanne adv. fuldstændig (risspanne gælen, gær'n)
riste v. ryste
risting f. rysten
ro f. hjørne, krog
roe sæ v. falde til ro
romme v. træffe blinken
rommhælja
rommsammt (rommsli) a. rummeligt
rompedilltær m. halehænger
rompetraall n. paddeyngel
rope v. raabe
rove f. kaalrabi
rovér n. (sjø.) indseiling til en havn
rubben aa bitten - baade rubben aa bitten: alt sammen, det hele
rufflete a. ujævn, knudret
rugg m. stor person el. ting f.eks. en damper: en svær rugg)
rugge v. rokke, bevæge (rugge paa bore); vugge paa sig under gangen
rugge f. stort kvindemenneske
rugglete a. ustødt
ruke f. (kuruke) skarn (koskarn)
rukkla - hele rukkla: hele følget
rulle v. falde omkuld
rullebaarr n. (se trullebaarr n.)
rullten a. tyk (rullten aa go: førladen, tykfalden)
runnjule v. gjennemprygle
runnjuling f. en god dragt prygl
runnskonning m. kjælke med runde jern under meierne
rusk a. halvgal
rusk m. stor person
ruskebøle n. uordentlige folk
ruskedunning f. storrengjøring
ruskevær f. uveir
russel m. trafik, virksomhed (liv aa russel)
russle v. slentre, gas, langsomt; drikke og ture, rumle (om drikfældige personer)
russlebasse m. dranker
ruve f. roe, skorpe (paa saar)
ruve sæ v. sætte roe, skorpe sig
ruve v. se meget ud (de ruver fælt el. svært)
rye f. (fillerye) gulvtæppe, maatte
ræi f. (sjø.) rhed, havn
ræie aapp v. rede en seng; fig. ræie aapp faarr sæ: stelle sig ufornuftigt, galt
ræie (te) v. rakke, tilsmudse (ræiete klærne sine; ræie sæ te: rakke sig til)
ræim f. rem
ræin a. ren, proper (ræinvaska, ræinsli)
ræin m. rensdyr
ræinspika a. ægte
ræint adv. aldeles (ræint gælen)
ræip n. reb, toug
ræi'r, ræier n. rede (fæuleræier)
ræivonge m. svøbebarn
ræu a. rød
ræuse v. (sjø) falde (ræuse ut, f.eks. om ankeret)
ræutaatt m. rødhaaret person
ræute v. brøle (om kjør)
røbrasannes a. meget rødmusset
røielag n. tiurens hun med kyllinger
røikesill f. røget sild
røite v. (om skind) slippe haarene
rør f. person, som vrøvler meget (e gammall rør; ogs. rørekaapp
røre f. forvirring
røre vekk v. kaste bort
rørekaapp m. vrøvlehoved
rørete a. vrøvlet
røsske v. rive, rykke op (f.eks. græs)
røssli a. anselig stor

S

saakk f. fordybning (f.eks. i kindet) dalsaakk f. dalsænkning)
saalessen adv. saaledes
saall (mjælkesaall) m. melk med brødstykker i
saamme staer: enkelte steder
saammærsnett (14de april)
saann adv. saadan, saaledes
saape f. sæbe
saapekokær m. sendrægtig person
saate f. høbunke
sabb m. (fyllesabb) drikfældig person
sabbedæis m. drikkfældig person
sabbenn f vaat a. dyvaad
saffsete a. vaadt (saffsenne vaatt)
sagmugg m. sagspaan
sakke f. die (engelsk suck)
sakke atterut v. blive efter
sakkerot f. dievorte
sakkne v. savne
sakkt - de æ'ke sakkt, de: det er ikke sikkert
sakkte adv. sagtens (sa de ær sakkte dé: det forholder sig vist saa)
salt te græuten: mager fortjeneste (de bli 'kke salt te græuten engang, de)
sammfulle tre daer: i hele tre dage
sammse sæ v. samle tankerne, besinde sig (vent, te jæ faar sammsa mæ litt!) (samsa: sætte i orden, opstille. I. Aasen)
sammsnakke v. konferere
sanne v. komme til erkjendelse af (du kaammer te aa sanne mine or)
sanning f. sandhed (dær fekk'n høre sanninga!)
sannspaadd a. som spaar sandt
sanse v. erindre, huske
sanseslæus a. bevidstløs
sarr f. trættende person (e gammall sarr)
sarre v. tale med ensformigt tonefald
sarrete a. trættende
sekk a. sidst (nommer sekk: f.eks. i klassen paa skolen)
sekke mett adv. midt i (udraab naar man klinker med «kjikksekuler»)
sekke n. synkesten, bly til at have paa fiskesnøret
selbot: barmhjertighedsgjerning (faarr selbots sjyll; de æ'ke selbot me hannom: det er ikke farlig med ham)
sella fullt: saa mange at det vrimler (ogs. sellenne fullt)
selle, sele v. sælge (seller, sellte, sellt)
seter n. sæter («Li-setre», «Press-setre»
sett n. i ett sett: uden stands, uafbrutt
sette i v. (sette i aa le; sette i et skrik)
si (ikke la sæ si: være uimodtagelig for raad)
sidrekke v. drikke til stadighed (jfr. hann ær si te aa drekke)
sifyll f. stadig drik; drukkenbolt
sige v. gaa, synke, glide langsomt ned (hann sæig ennde ner, dær hann sto)
sigd m. segl, krinnkniv
sigenne trøtt: meget træt
paa sikasen, sikasten el. sikaste: paa slutten
sike v. afhælde langsomt
sikkle v. slippe vædske af munden
siljufløite f. fløite av seljebusken
silldre v. risle, rinde sagte («Silldrebekk» ved Borgestad)
sinn te - ha sinn te: have lyst til
sinna a. sint (sinna saamm en bresk)
sinnatagg m. sindt person
sipple v. smaanippe til noget (sipple i maten)
siræine v. regne ustandselig
sisslerot f. engelsød
sittannes - hann ville ikke ha de sittannes paa sæ: han vilde ikke finde sig i beskyldningen
sivaat a. dyvaad
sjaber a. daarlig
sjage v. rave
sjangle v. rave (ogs. sjingle, sjage)
sje ut v. afskedige
sjebbu f. søbod
sjefte v. sætte paa skaft (om øks)
sjefte n. (paa gevær)
sjeggeman, m. mand med skjæg (barneord)
sjeggle v. skele
sjeggle f. lidet tiltalende kvindemenneske
sjegglete a. skeløiet
sjeke v. gjøre grimaser, skabe ansigt
sjekkte v. farte omkring (hu var'a ute aa sjekkta omm kvellanne, te hu fekk tak i'n)
sjekkte f. let ro- og seilbaad; forfløient kvindemenneske
sjelling f. skjælden (e sjjelling sa kalling uten like)
sjelltrete a. spredt, tyndt staaende
sjép m. orden, façon (de æ'ke noen sjép paa de)
sjepe paa sæ v. forandre sig (til det bedre)
sjepe sæ te v. klæde sig smagløst
sjesse v. have lyst paa (sjesse paa sylte, syltefIesk)
sjessen a. lysten, begjærlig (sjessen paa)
sjevvle v. gaa ustødt (sjevvle aa gaa)
sjevvre v. «leve», slaa frem og tilbage (om seil som ikke er fyldt af vinden)
sjevvre græier: daarlige sager (sjø)
sjigar m. gjærde af tynde, kløvede træstammer, sædvanlig opsatte i skraa stilling
sjille v. rage, vedkomme (de sjiller'æ'ke!)
sjimlete a. broget, uensfarvet
sjingle v. rave
sjinnærr-egg n. æg uden skal
sjinnærlegg m. den skarpe kant paa læggen
sju - vente i sju lange aa sju bræie - vente meget længe; faa sekks faarr sju: om en person, som er Ildet at stole paa; aa, de ær sju kaappærr paa hella (til gjæsten, naar man byder paa mere kaffe)
sjuk a syg
sjukkling m. sygelig person
sjusaaværr m. en, som ligger meget længe om morgenen
sjyffel m. skuffejern
sjyffle v. (en havegang) rense med skuffejern
sjyllfaalk pl. slægtninger (sjyllfaalka hans)
sjyllt te: i slægt med
sjysse v. hvæse (om urhanen under spillet)
sjæi f. ske (jæ har inga sjæi, ta mæi: alm. udtryk under leg)
sjæie ut v. komme paa afveie
sjæine v. gaa el. flyve skjævt; kaste med flade, tynde stene, saa de hopper bort over vandet
sjæis a. kjedeligt, daarligt (de var sjæis!: det var kjedeligt; de jikk sjæis: det gikk daarligt)
sjæiser pl. skøiter (at løbe paa); finere: sjeser
sjæiv a. skjæv
sjæl pron. selv
sjældæu a. selvdød
sjæle v. skele (med øinene)
sjæletær m. en, som ikke under andre noget med sig
sjælgo a. selvgod
sjæljort ær væljort (alm. udtryk)
sjæløid a. skeløiet
sjære f. skade (fugl)
sjære - bare sjære tøis: det rene tøv
sjærpe f. sygdom, f. eks. stærk forkjølelse (e læi sjærpe)
sjæu m. haardt arbeide
sjæuærr m. arbeidsmand (bryggesjæuærr)
sjøe v. bølge
sjønne v. forstaa (sjønne paa: paaskjønne)
skaadde f. taage, dis
skaaffte v. være fra arbeidet
skaak f. (sjekær pl.) skaglestang; ogs. skaakkl f. (skaakklær pl.) (slaa paa skaaka aa mene mærra: forsigtig antyde noget)
skaakk m. - en hel skaakk: mange
skaalme f. bælg (f.eks. paa ærter)
skaallt m. hjerneskal, pande (dommskaallt m. dumrian)
skaaltomm a. ganske tom .
skaandraakk m. rugtvebak (skibsbrød)
skaarrstæin m. skorstein
skaate v. skodde (ro, saa baaden gaar agterover)
skaate f. stængsel for dør (ogs. slaae f.)
skaatt n,. skud; fart (de satte skaatt i'n, f.eks. en opmuntring, god ernæring o.s.v.; faa skaatt i sæ)
skaatt n. bjergafsats «Storeskaatt» ved Porsgrunn)
skaatte te sia v. se hurtig til siden
skaattfeste v. fortøle en baad agterfra, for at undgaa skade ved strøm el. bølgeslag
skaattgamp m. hest, som egner sig til at skydes
skaatthaall n. skudhold
skabb m. løvetand (skabbeblekker: blade af løvetand)
skabbeblomster pl. løvetand
skabbelon m. façon, form
skabberakk n. ditt gamle skabberakk (skjældsord)
skabbetraall n. et lidet dyr, som gjerne findes under stene; iltert eller sladderagtig kvindemenneske
skake v. ryste
skakekjærre f. vogn, som ryster meget
skaking f. rysten i en vogn (e fæl skaking)
skakke v. (skakke paa hue: lægge hovedet paa skjæve)
skalk m. endeskive
skante v. hugge forsigtig af skar n. bjergpas
skare m. sneskorpe
skarre v. rulle paa bogstavet r
skarv m. slyngel; aalekrage
skarve a. stakkars, elendige (jøre sæ te kjuv faarr e skarve tokrone)
skarvebikkje f. hund, som ikke duer til jagt
skarvestrek m. slyngelstreg
skave te sæ v. være om sig i pengeveien
skaværr m. en, som lægger sig op penge
skli v. glide paa isen for fornøielse
sklie f. glat is til at «skli» paa, glidebane for børn
skoen a. graadig, havesyg, gridsk (ogs. skoven, faarrskoven)
skompelskudd m. vanagtet person
skomple v. humpe, ryste (f.eks. om vogn)
skomplete a. ujævnt, slig at det «skomplær».
skórfast a. aldeles fast (sitte skórfast)
skove f. skorpe i gryden
skraatt m. krop
skraav n. skrog paa skib
skrall a. svag af helbred, daarlig, upasselig
skramle v. larme
skrangel n. bulder
skrangle v. bevæge sig med larm
skranglete a. ustødt; storknoglet og mager
skravl f. en, som taler meget (du da skravla! - haall skravla di!)
skravle v. tale meget og høit
skravlebøtte f. person som taler i tide og utide
skre (paa skre) a. skjævt, paa skjæve
skrell n. skrald, brag (f.eks. om torden)
skrellslaa v. slaa spræk i (feks. et æg)
skreppe f. randsel
skrike f. (e lita skrike: et lidet spædt kvindemenneske)
skriken (hu var saa sinna, hu var ræint paa skriken: hun var saa sint, at hun var nær ved at græde)
skrikæronge, m. barn, som græder meget
skrinn a. tynd, mager
skrokke f. rynke
skrokkete a. rynket
skrokkne inn v. skrumpe ind
skrót n. noget, som ikke duer
skrubb m. ulv
skrubbetusse f. fælt kvindemenneske
skrubbsulten a. meget hungrig (sulten saamm en skrubb)
skruller pl. fixe ideer
skrullete a. idiotisk
skrulling m. underlig person
skræle v. raabe høit
skræle i aa le v. briste i latter
skrø v. harke, hoste
skule v. se paa en fra siden (helst i ond betydning)
skulke v. unddrage (sk. skolen)
skulls a. kvitt (være skulls: intet skyldig hinanden, alt op og afgjort)
skurannes a. virgningsfuld, foretagsom (skurannes græier: stærke drikke; e skurannes kjærring: et foretagsomt kvindemenneske)
skure paa v. skynde sig
skuring f. (græi skuring: noget, man ikke behøver at være i tvil om)
skussle v. ødsle (skussle bort: førøde)
skvakklebikkje f. hund, som pleier at gjø meget; en person, som taler til alle tider (ogs. skvakkel f. helst om kvindemennesker)
skval n. (se skvip n.)
skvale v. skvulpe, sprudle, strømme frem
skvallder f. og n. megen tale; skraal og sladder; løsmundet kvindemenneske
skvalldre v. tale meget og høit
skvalldrekaapp m. mandsperson, som taler i tide og utide,
skvalp m. umoden, løs person
skvalpe aaver v. skvulpe over kanten av en bøtte
skvalpesjo m. mindre søgang
skvassle v. søle med vand, søle i vandet (skvassle bort: forøde)
skvetten a. nervøs (som let farer sammen)
skvip n. flau, smagløs drik (ogs. skvál)
skvittre bort v. forøde (ogs. skvassle bort, skussle bort)
skvæle v. raabe, skrige holt; skvæle i aa le: briste i latter
skvær (ijennom) adv. tværs (igjennem)
skæu m. skov
skæuskrike f. skovskrige
skæusnar n. skovkrat
skæustøkke n. skovstykke
skæuvill a. yderst vilter (ræint skæuvill)
slaae f. (se skaate f.)
slabbe v. klare sig, passere (de er saa vitt de slabbærr)
slabbedask m. slyngel (ogs. slask)
slabbeføre n. vaadt, daarligt føre
slaffse v. æde med smaskende lyd (slaffse i sæ)
slaffsete a. uordentlig, ikke proper
slag n. art, sort (a samme slage); aldri de slag: ikke det ringeste
slakk a. slap
slakkne v. (paa et toug) fire fra sig, fire mere ud
slamp m. ubehøvlet, kantet person
slarv n. løst snak,
slarv m. (slærv) daarlig person (slask m.)
slarv f. fælt snakketøi (haall slarva di!)
slarvekaapp m. person som stadig skravler
slarvekjeft m. fælt snakketøi
slask m. (jfr. slabbedask og slarv m.)
slavannshus n. til at have «slavann» i: parfume i
slekkeri pl. søde sager, drops
slép n. baadplads tomt, el. ved brygge (brannslép n.)
sleppe v. slippe (slepper, slapp, sloppi)
slepphennt a. som har let for at slippe noget ud af hænderne
sleve f. staalorm
sli (etter) a. begjærlig (efter)
slintre f. seig kjødtrevl
sliske v. smigre
slite i de v. hænge i baade sent og tidlig
sliten a. meget træt, efter haardt arbeide, udslidt
slomse f. klodset, uordentligt kvindemenneske
slomsekaapp m. klodsmajor
slomseri n. søl, uorden, slurv
slomsete a. klodset ,
sludd n. blanding af sne og regn
sludde f. kjælke med meier af helt træ
sluffseføre n. vaadt føre
sluffsete a. vaadt (om føre)
slugg m. solid bygget person (en svær slugg)
sluntre unna v. undlade at gjøre sin pligt; snige sig undaf arbeidet
slupp m. chalup
slure v. gaa, glide (la de slure: lade det gaa, som det kan)
slurpe v. søbe høilydt i sig
slurv n. sjuskeri
slurvete a. sjusket
slusk m. skjødesløs person
sluskearbe n. daarligt udført arbeide
slutten - paa slutten: tilsidst
slæike v. slikke
slæip a. glat, listig (slæip saamm en aal)
slæiv f. øseske
slæiv m. daarlig, upaalidelig person; ogs. en lang slæiv: en stor karl
slæivekjeft m. løsmundet, kaadmundet person
slæivete a. slingret i sin gang; skjødesløs, sjusket
slæivkjefta a. løsmundet
slærke v. slingre igjennem, saavidt det klarer sig (de ær saa vitt de slærkær aa gaar); ogsaa om lageret paa en maskine: gaa ustødt
slærve aa prate: bruge munden i tide og utide
slærvekaapp u. person som skravler meget (ogs. slarvekaapp)
slærvekjeft m. fælt snakketøi (ogs. slarvekjeft)
slø v. lade det gaa, som det kan (de ær bare aa la de slø!)
sløi a. listig, lur
smaagutten: smaagutterne (hann ær flink slikk, smaagutten!)
smaasskeli a. smaaligt, smaaskaarent
smaatraakk pl. en flok smaabørn
smaatærannes a. som spiser lidet
smale v. smelde, om lyd (ogs. smale i aa le: briste i latter)
smale f. (e hel smale: en hel mængde; hele smalann: allesammen)
smalne v. blive smalere
smatte v. smaske
smekk m. læi smekk: uheld (økonomisk)
smellanne - naa ær e'ke mange smellanne ijenn te jul: ikke længe igjen
smelle te en: slaa til en
smellfæit a. smækfed
smellkallt a. (smellanne kallt) meget koldt
smellkull f. stærk kulde
smellpapir pl. krudtlapper
smellt n. smult
smette v. glide, smutte
smie v. smede («smie»: slaa itu glas o.l.)
smie f. smedje
smilen - han dro paa smilen: han smilte saa smaat
smitt - (værr smitt aa smule: alt, selv det ringeste)
smøkk m. fingerhætte (hannskesmokk)
smusske aa le v. le saa smaat (smaasmusske)
smæise v. slaa (smæise paa hesten)
smæu n. smal passage mellom to huse, smug
smølje f. (se mølje f.)
snaal n. hyggelig, koselig
snaaling m. hyggelig mand
snaave v. snuble (hann snaava aa datt)
snabb m. kort stykke (plankesnabb, pølsesnabb)
snák-aal m. person, som ei, meget om sig
snakk n. bare snakk: løs tale
snakkas ve v. tale med hinanden
snakke v. tale
snakke en a me noe v. tale med en, saa han opgiver sit forehavende
snakke aaver sæ v. sige for meget
snarspringannes a. - de æ'ke saa snarspringannes, saamm de ser ut te: ikke saa kort stykke vei
snavl f. snakketøi (haall snavla di!)
snavle v. vrøvle, tale meget
snév m. antydning til (en snév a bronkitt)
snile m. snegl
snill a god, venlig
snipe f. spidst kvindemenneske
sno f. kold luftning i frostveir
snodi a. snurrig, morsom
snov m. lugt (hu har go snov, f.eks. om en jagthund)
snøve v. lugte
snu v. vende
snu sæ v. klare sig
snuffse v. snue, trække til sig i næsen, helst ved forkjølelse
snuing f. vending (sæin i snuinga)
snupp m. øieblikk n. (de ær jort paa en snupp: i en haandvending
snurke v. snorke
snurking f. snorken
snurpe v. sy i hast; trække sammen i rynker
snurt (snurten) a. stødt, misfornøiet
snurten - jæ saa saavitt snurten a dæ igaar: saavidt et skimt, i farten; vi saa bare snurten a'n
snus - ikke de snus: ikke det ringeste
snut m. haall snuten din! hold mund!
snutten: lidt (jfr. snurten)
snæi - paa snæi: paa skraa (me hatten paa snæi)
snæie a v. afskjære
snæie borti: saavidt berøre
snæiór pl. skoser, tirrende ord, fine hentydninger
snæisæll n. trekantet seil, stagseil
snærk m. (fløtesnærk: skind paa fløden)
snærp a. rask, dygtig
snærte innpaa v. berøre
snærten a. kjæk
snæu a. bar, blottet (i snæuaste lage: temmelig lidet)
snæukløpt (-kleppt) a. kortklippet
snødrev n. snefog
snøe (ner) v. sne (ned); nersnøa
snøete a. bedækket med sne (f.eks. om mennesker)
snøfane f. snedrive
snøføike f. snefog
snøkave f. snebyge
snømaake f. sneskuffe m.
snøtt (snæut) adv, knapt (de trur jæ snøtt)
snøvle v. tale med næselyd
søkkerbete m. et stykke sukker
sokkle v. give lyd af vaadt, skvulpe (de sokklær i skoa)
sokkle-haalk m. (ogs. sokkle-bøtte f.) skylledunk
sokler pl. skyller, kjøkkenaffald
Solonimhærra: Solum ved Porsgrunn (utenlanns i Solommhærra)
solommhærring m. mand fra Solum
sommel n. tidsspilde (et sommel as, søl uten like)
sommle v. spilde tid, ikke faa noget fra haanden
sommlekaapp m. senfærdig person
sope v. feie
sopelime m. feiekost
sotete a. sodet
spa v. spade
spablaIue f. (sjø.) hue med stiv brem (skygge)
spak a. spagfærdig, rolig
spakne a. blive spag
spanne v. række med fingrene i en vis længde (under leg: klinking med kigsekugler)
spannhake m. spidst kvindemenneske
sparhæuk m. spurvehøg
spell n. spil (med brikker o.s.v.); musikinstrument
spell - du graave spell: du alverden! - hann flæu, saa de var graave spell: han løb afsted saa fort, han kunde.
spellanne adv. - ær'u spellanne gælen! er du splitter gal! (ogs. spenna gælen)
spellannes a. livlig
spelle v. spille (spelle aapp: gaa konkurs)
spelle tørn v. skiftes ad
spellemann m. spillemand
speller naken: splitter nøgen
speller ny: splitterny (ogs. spell blavenne ny)
spell-fæul m. lystig person
spenna gælen, helt gal
spenne v. sparke
spennt alæine: ganske alene;
spennt ihæl: helt ihjæl
spennærs-tak n. stærk anstrængelse (ta spennærs-tak: sætte foden frem, f.eks. naar man trækker i toug)
spikemakkrill m. speget makrel
spikenne gælen: aldeles gal
spikesill f. spegesild
spikk n. streg, puds (jøre en et spikk: spille en et puds)
spikke v. tilskjære med kniv i spildre f. lang splint af træ, tynd fjæl
spinke aa spare v. spare sammen
spir dæu a. fuldstændig død
spissburr m. spidsbub, skjælm
spissburr-streker pl. skjælmestykker
spjaake sæ te v. maie sig ud, klæde sig udfordrende el. smagløst
spjæle f. rift
spjæle v. splitte, rive itu (f.eks. klæder)
spjæling m. tynd person
spjælke v. lægge skinner paa (f.eks. et brukket ben)
spraake (spraakke) - faa spraake paa: faa nys om
spradde, v. sprælle (f.eks. om fisk)
sprék a. spænstig
sprekk m. sprække
sprene v. skvætte
spreng - lese paa
spreng: læse alt, hvad man er istand til (sprenglese)
sprett m. myglarve
sprike v. udspærre, være udspærret
sprone v. stirre
sprut m. fremsprudlende strøm
sprutræti (sprutrø, sprutenne rø): meget rød i ansigtet
spyle, V. spule spæfle m. spell
spøtt - de jø'kke de spøtt: det gjør ikke det ringeste
staa røkken v. klare det, komme igjennem det
ståannes maane aa liggannes matrosær; liggannes maane aa ståannes matrosær
staak n. støi, travelhed
staake v. støie
staalk m. stilk (syristaalk m. stilk paa syreplanten)
saa det staar etter, - saa det har en skik
staarmannes a. stormfuldt
staate v. stavre
staate (staatte) v. stamme
staatærr m. gammel, stavrende person (en gammal staatærr a en mann)
sta m. sted n. (en sta: etsteds; lissaa go i værr staen: i enhver henseende; blaabærsta m. et sted, hvor der er mange blaabær; en go bærsta)
sta a. stædig (om heste)
stabbe v. stavre (han stabba agaare)
stabæint adv. lige direkte (sette sæ stabæint imot; han jikk stabæint bort aa hengte sæ)
stabæis m. lidet tiltalende, tvær person, tværdriver
stagamp, m. stædig hest
stagenne adv. udmærket (stagenne fint: meget pent; stagenne kjekk jennte
stagge v. dæmpe, forhindre, holde en borte fra noget stakkærs: stakkels
stane v. standse
stapp (el. stappenne) fuldt, fullt: ganske overfyldt (stappenne mett)
stappe v. stoppe (f.eks. noget ned i en sæk)
stasen, gaa paa stasen: gaa ledig omkring
ste v. ansætte tjenestefolk
steg n. skridt
stegg m. stingsild
steggle f. (fiskeredskab) lang line med kroge
stekk m. spræk (f.eks. i stentøi)
stemm (sjø.) m. stavn paa skib (stikk i stemm: modvind)
stessen pl. - alle stessen: alle steder
stett m. fodstykke (f.eks. paa et glas)
sti n. (paa øiet) bygkorn
stillne v. blive stille
stilltre v. gaa forsigtigt (stilltre aaver gaalve)
stim n. støl (stim aa staak)
stime v. støie
stimekraake f. barn som støier meget
stinn a. overmæt, ubehagelig mæt
stivkjefta a. stivmundet (om heste, ogs. om personer)
storetær m. en, som spiser meget
storparten (størsteparten) den største del
strak a. ret i ryggen, stram (om personer)
stribokk m. stridig person
strirengne, v. regne stærkt
struse sæ v. pynte sig (struse sir paa haare)
strut m. snude
stule m. sæter
stulle v. stelle dyr (stulle hestanne: stelle for hestene)
stulltre v. gaa daarligt
stulltrete a. daarlig tilbens, ustø (gammall aa stultrete; gaa stulltrete)
stunne v. (jæ stunnær paa kaffe)
stupbratt a. stell
stupe v. falde forover
stur (sturen) a. nedslaaet, sørgmodig
sture v. være nedstemt
stuss a. kort for hovedet, ordknap
stutete a. studagtig person
stutt a. kort
stutt-tenkt a. korttænkt
stygging m. ond person
stylltre v. gaa forsigtig (stylltre aaver gaalve)
stæie (stie) m. stige
stæik f. steg (kalvestæik)
stæik m. stegning (kaka blæi noe brennt unner stæiken; vi'du være ine i læiken, saa faaru taale litt a stæiken - alm. udtryk)
stæike v. stege
stæikenne rar: forunderlig (om personer)
stæinbit m. etslags fisk
stæinpekkær m. stenpikker (fugl, som hækker paa markerne)
stæinrøis f. stenhob
stæle v. stjæle
stærte v. klare, formaa (du maa ete saa møe du kann stærte!)
stæur, stæuer m. stør (garstæur: gjærdestør)
stæut a. kjæk (en stæut kar; et stæut kvinnfaalk)
støe (sæ) v. støtte (sig)
støe n. støtte (ryggstøe n.)
støit m. stød, snaps, dram (ta støiten: tage imod for stød; ta sæ en støit: drikke en snaps)
støitenne - du støitenne ti! -du støitenne katt! - du store min! støitenne gaatt: udmærket
støkk m. forskrækkelse (de ga en støkk i'n: han fór sammen)
støkke v. stykke (et støkke mat: et stykke smørebrød)
støl a. stiv i benene (støl aa stiv)
værken stønn eller sta - hverken rist eller ro
stønner pl. - ha stønner: have tid til
ikke større om de: ikke særlig lysten paa det
støtt adv. jævnlig (hann ær hær støtt aa stadi)
støvvlanne - paa støvvlanne: beruset
subb n. skam (flisesubb)
subbe f. slusket kvindemenneske (ogs. subbedæie f.)
subbe v. sjaske
subbedæie f. (se subbe f.)
subbeføre n. daarligt føre
subberusk m. uordentlig person
subbete a. sjasket, urenslig; ogs. om føre: subbete aa gaa (naar det har faldt litt sne)
subbevær n. daarligt veir
subbus m. dranker.
sulke te v. tilsøle, tilsmudse, helst i fig. betydning (om personer)
sull m. liden porcelænsdukke
sullamitt m. (hele sullamitten: altsammen)
suldre v. rusle og ture (hann gaar aa sulldrær aa drekker)
sulldrebasse m. drikfældig person
sulldrekaapp, (susslekaapp m.) skjødesløs person; en med liden fremfærd, ogs. sulldrepave m.
sullikk m. underlig fyr (en arti sullikk)
sunn (i sunn) adv. itu (de jikk sunn)
supe v. trække til sig
suppedas m. (hele suppedasen: altsammen)
sur-epple n. surt æble
surmule v. være fornærmet
surmulete a. fornærmet
surne v. blive sur
suseladd m. drikkfældig person (muligens = susslakk)
susslakk m. underlig person (en arti susslakk)
sussle v. røre i vandet (om smaabørn)
sussle aa drekke v. ture og drikke (hann gaar aa susslær aa drekker)
susslekaapp m. (jfr. sulldrekaapp)
susslevær n. vaadt veir
sutter f. person, som stadig klynker (e gammall sutter)
suttre v. klynke
suttring f. (sutter n.) klynken, klage
svaalk m. kjæp; «prygl»
svall m. is paa jorden
sva v. løsne (om bark paa siljegrene, naar man skjærer fløiter om vaaren)

Pipe, pipe,
vi du sva,
ska du faa
kjøtt aa kaal
i kaangens gaal
aa fire sjelling attapaa!

(blev fremsagt, naar man bankede med kniven paa den fugtede siljebark)
svabærj n. nøgen bjergflade (Kilebygda: svée f. svébærj n.)
svartne v. sortne (de svartna faarr æuene paa'n)
svartsmusk m. meget mørkladen person
svekkling m. svag person
svelle v. udvides, løsne (svelle ut, svelle fra)
svellt-ihæl: sultihjæl (de maa bli de ræine svelltihæl de!)
svene v. (svene bort) minke, svinde
svepe paa v. ligne (hu svepær paa, morr si: hun ligner sin moder)
svett a. sved
svette m. sved
svette v. svede (kallsvette v.)
svi brennt mæi! udraab, naar man leger gjemsel
svinnse v. farte (svinnse aa svannse)
svinnt a. rask, snar (vær brennanne svinnt)
svinnte sæ v. skynde sig (svinnt dæ, da! - naa maa du svinnte dæ!)
svippe innom v. se ind til en som snarest
svipptur m. snartur
svive v. gaa frem og tilbage (sviver, svæiv, svivi)
svæipe f. svøbe
svæis m. façon
svæisen a. kjæk
svæiv f. svingel (f.eks. pas. slibesten)
svæive v. dreie, svinge rundt
sværvestolen - hele sværvestolen: hele stadsen, altsammen, allesammen
syn - har u hørt saannt syn?: har du hørt magen?
syne (fram) v. vise (frem)
synns v. vise sig, komme for en dag (de synns ikke: kan ikke sees, f.eks. om rift i klæder)
syri m. blade paa syreplanten (syristaalk)
syt n. klagemaal (de ær et evindeli syt paa dæi!: det er svært, hvor du klager!)
syte v. klage
ta sæ gaatt framm: komme sig godt frem
la sæ si: være modtagelig for raad
sæin a. sen (sæin i segen: sæin i snuinga)
sæindreg f. person som er sen i vendingen
sæindregen (dregete) a. træg
sæinsaakk m. sendrægtig person (du ær en sæinsaakk, ær'u)
sæisa a. (hann ær gaatt sæisa: meget beruset)
sær a. grætten
sæu m. faar, ogs. om en person, som er lidet for sig (sæuete)
sæuete a. undvigende, frygtsom
sø n. daarlig grynvelling (aa ære faar noe sø de hærre du, stuert?)
søke v. gjø (om hunden)
søkk n. - de ga et søkk i'n, da han hørte de: han fik et chok osv.
søkkladd (søkklasta) a. synkladet
søkklasta a. synkladet
søkkvaat a. dyvaad
sølebøtte f. person uden sans for det som er propert, ogs. sølekaapp m.
sømme v. svømme
sønnadrag n. drag af søndenvind
sønnafaarr, sønnafaarre adv. søndenfor
sønnate avd. sydfra
sønnavinn m. søndenvind

Sønnavinn aa ræin
jagær sjøfanten hæim;
noravinn aa tut
jagær sjøfanten ut.

sønndeli a. beklageligt, sørgeligt (de var sønndeli aa se)
søppel f. feieskarn
søpplebrett n. feieskuffe
søppledynge f. kjøkkenmødding
søppleleasse f. affaldskasse
sørke f. (surk m.) materie i øienkrogene
sørpaa adv. sydpaa
sørpe f. sneslaps

T

taallabar n. bar af fyrretræet
taallakniv m. tollekniv
taallapinne m. (taalle m.) tollepind
taarlig god: han er nsakksaa taarlig: noksaa bra, frisk
taaskete a. dum, taabelig
taasse f. taabet kvindemenneske (du da, taassa!)
taatt m. haardusk (ryke i taattanne paa værandre: fare i haarene paa hinanden)
ta a v. afmagres; afskildre noget
ta etter v. efterabe
ta i v. tage munden fuld (de ær fært, aa du tar i, da!)
ta paa en v. overfalde en (han tokk paa mæ)
ta sæ ille aapp v. forværres (f.eks. om saar)
ta sæ te v. beskjeftige sig med (han ha'ke noe aa ta sæ te: har intet at bestille)
ta té me v. begynde paa noget ta ut v. løbe løbsk (om heste)
tafse f. trevle, som er løsnet ved slid; uorden: haare hang i tafser
tafse (te en) v. slas, til en
tagg m. tak
taggete a. takket
ták pl. fremgangsmaade, optræden
talle m. skiddent lag, smuds
tallete a. smudsig, skidden
talp m. klump (en kjøtt-talp i hanna)
tamp (sjø.), støvlær paa tamp: med sjøstøvler paa
tander a. tynd, smækker
tanngar m. tandrække
tannlæus a. tandløs
taske f. løs, vild pige
tass m. liden mandsperson (en liten tass)
tasse v. rusle omkring, gaa sagte (de tassa aa jikk dærinne)
te præp. til («Nils te Maren enke»«Petter te Gunnhild»; aa flere te hann: og mange andre)
jøre sæ te v. skabe sig
té sæ v. optræde, stille sig (té sæ paa faalkevis)
te aars a. noksaa gammel
te atters adv. tilbage (de ær gaatt fælt te atters me'n)
te baanns a. tilbunds
te bars adv. tilbage
telllabone m. bonde fra Telemark
Tellamarka (gml. norsk Thelamork), Telemark
tepe v. forsigtig (jæ tepa inn paa den nye malinga)
te pærrs adv. tilvægs (naa ska du te pærrs: faa svide)
teppen n. tæppe
teser pl. indesko
tesmærs adv. til med, ogsaa, desuden
tespjaaka a. udmaiet
tess a. duelig (lite tess)
tia - i tia: klaakka ær 12 i tia: efter den rigtige tid
tine v. tø
tisstill m. tidsel
tittre v. klø (de tittrær i fingertuppanne)
tiurleik m. tiurleg
to f. taa (pl. teær)
to f. stof (de ær go to i'n)
tobæin - staa paa tobæin (f.eks. om hesten)
tommelére v. gjøre spektakel
tommelomsk a. forvirret af støi el. lign.
tommræipes a. uden byrde el. læs
tommsete a. tomset, forvirret
tommsing m. forvirret person
tongsammt a. trist, tungt at høre
torne f. torden, tordenveir
tove f. (i haaret) tavse
tovete a. uredet (om haar)
traakk n. (et fællt traakk: megen trampen af mange mennesker)
traakka - uttpaa traakka: ude i det frie, udenfor huset
traakke (traa) v. træde, trampe
traakkle v. sy løst sammen
traane v. blive harskt
traatt a. sent, tungt, ogs. harskt (smør o.I.)
traave v. trave
traaværr m. traver.
trabelt a. besværligt, travelt
trae n. grisetrae) indhegning
tral n. bryderi som Ikke lønner umagen (de ær bare noe tral, ær'e)
trallten - den gammle tralten: den gamle vise el. lekse; i den gammle trallten, i det gamle gjænge
tramm m. dørtrappe
traser pl. filler
trass - han ær saa flink saamm trass noen: som selv den bedste
paa trass - jøre noe paa trass: paa trods
trasse v. trodse (trasse sæ framm)
trassi a. trodsig
trassipomp m. trodsigt barn
travall a. (sjø) brysomt, anstrengende
trebæin n. træben
tréen a. træagtig, haard (om græs og urter); harsk (om smag)
trefritt faar de! naar man vil betinge sig noget under legen
trege paa v. angre
trehennt a. som har klodset haandlav
trekkt f. tragt
treske v. tærske
trev n. udhusloft
trinsle f. trisse
trinsle v. falde omkuld
trive v. gribe (hann træiv etter øksa)
tro f. trug n. (grisetro)
trommert (blekktrommert) m. blikboks
tru a, trofast
tru f. tro, tiltro
tru v. tro
tru sæ te (en) v. have tiltro til, betro sig til; - noe: driste sig til (noget); ogs. tru sæ: vove sig til (næsevist el. paagaaende)
trugsmaal n. trudsel
trúli a. sandsynlig
trulle v. trille (trulle kavvring: trille nedover bakke)
trullebaar n. (rullebaarr) trillebør
trusk m. (bare en liten trusk: et lidet dampskib el. lign.)
trút m. mund
trutt a. stadig, ihærdig
truttne v. hovne op, udvides
tryne v. tugte, trykke hovedet ned paa en
træu n. trug
trøkkepølse f. træg el. vrangvillig person
trøtt a. træt (aaver sæ trøtt: meget træt)
trøttannes (trøttsamm) a. trættende
tuffse f. urede (faa snøre i e tuffse, naar man fisker)
tuffsete a. i uorden
tuggel n. uorden (de jikk i tuggel faarr'n! det løb uheldigt af for ham)
tugglete v. uordentligt; i uorden
tukke v. (tukke sæ inn te en: trykke sig ind til en, gjemme sig hos)
tukkle (me noe) v. ikke faa noget fra haanden, flikke, lappe
tull m. bylt (ogs. filletull)
tull n. vrøvl
tulle f. Iiden pige
tulle v. svøbe noget ind
tulle v. vrøvle
tullemutt m. forvirring, spektakel
tullerusk a. forvirret
tullete a. tosket, dum, gal
tulling m. gal person, idiot
tupp m. spids
tuppe f. høne
tuppehus n. hønsehus
ture v. svire
turebasse m. sviregast
turing f. fylderi
tusseladd m. stymper, intetsigende, forsagt mandsperson.
tussete a. sindsforvirret
tussk a. (ikke saa tussk: ikke saa værst, noksaa dygtig)
tussle v. gaa smaat omkring
tusslete a. uden fremfærd; upasselig, skrøbelig (gammall aa tusslete)
tussling m. stakkar, svag person (en liten tussling)
tust m. bundt, dusk, haartjafse (morelltust m.: en bundt moreller)
tute v. græde
tutt m. Iiden papirpose
tvare f. visp
tvihaka f. det at faa to fiske paa én gang (naa fekk jæ tvihaka)
tvihaalle v. holde med begge hænder
tvikrokete a, foroverbøiet (f.eks. af latter)
tvitann f. dobbelttand
tværrsving m. pludselig sving
tvært adv. tværs (tvært tjennom)
tygga - ji en paa tygga: give en en overhaling
tygge f. en mundfuld
tyne v. gjøre ende paa, ødelægge
tyriskunn f., tyriskunne f. tyriflis til at lyse med
tyte (ut) v. pible frem, rinde ud
tæibær n. stenbær
tæig m. eng. el. skovstykke
tæl m. stof (de ær go tæl i'n: der er godt stof i ham)
tæle m. frossent jordlag
tælje v. hugge, spikke
tærje (tærge) v. ærgre, tirre (de tærjær mæ fælt: det ærgrer mig meget; en kunne tærje sæ grønn)
tærpe v. gjentage (tærpe aappijenn aa aappijenn)
tærse v. tygge, slide med (tærse paa denne gamle kaka)
tærtefin a. meget fin paa det
tæve f. tøs
tæve (té en) v. slaa til en
tøie sæ v. forlænge sig
tøis f. person, som vrøvler meget (ogs. tøisekaapp m. vrøvlehoved)
tøis n. vrøvl
tøise f. vand med hø eller hakkelse; uorden (de ligger i e tøise: hulter til bulter)
tøise v. vrøvle
tøisekaapp m. vrøvlehoved
tøisete a. vrøvlet tørk:
tørring (henge ut klæer te tørk)
tørke v. tørre; ogs. slaa (hann tørka te'n: han slog til ham)
tørkenne sinna: meget sint
tørkleknyte n. sammenbundet tørklæde, til at bære i
tørrskrike f. magert kvindemenneske
tøv n. vrøvl
tøv f. person som vrøvler meget
tøve v. vrøvle
tøvekaapp m. person, som vrøvler meget (ogs. tøv f.)

U

uer pl. rødfisk
ufyseli a. stygt (et ufyseli vær)
ugangskraake f. (om børn, som ødelægger meget)
ugosskeli a. ulideligt
ugræie f. uorden ugræitt a.
uklart, forviklet
ukjure n. fælt menneske, udyr
ul n. hyl, tuden
ul a. bedærvet (om mad)
ulage - kaamme i ulage: komme i uorden
ule v. hyle, tude
uliannes a. ulidelig
unnajort: færdigt (se aa faa de unnajort!)
unnerann. præp. adv. under
uroe v. volde uro, og forstyrre
ursk a. grætten; styg (om veiret)
ustann - i ustann, i orden
ustell n. uorden
ustø a. ustadig, vaklende
usørd a. ubekymret (naa kann du være usørd faarr dé)
ut-asa (utkjasa): udmattet, overanstrængt
utjort a. uheldig, helt forkjært (de var ræint utjort; de var saamm de var utjort)
utom ikke: forbi (da ær'e utom ikke: da er 101 ude)
utsjær - ta utsjær: fare vild, feks. af drik
utspjaaka a. udmaiet
utta præp. (en utta di hærre: en af disse)
utta adv. udentil, udvendig (utta blank, inna krank)
uttafaarr, uttafaarre præp. adv. udenfor
uttapaa præp. adv. udenpaa
uttatte præp. adv. udenfra, udentil, udenfra
uttrast (yttrast) sup. yderst
uvann adj. almindelig, ligefrem, ikke vanskelig (ha uvanne klæer paa, el. ha noe uvannt paa sæ; han ær    saa uvann i maten)
uvetti (uvetten) a. ufornuftig, uklog
uværskraake f. uveirsfugl (f.eks. om raske søfolk)
uvøle f. uvorren person
uvølen a. uvorren
uvørskap, m. uvorrenhed, uforsigtighed
uvørskeli a. uvorren, uordentlig

V

vaag m. materie (i saar)
vaage v. vove
vaageli a. vovsomt
vaagespell n. vovsomt foretagende
vaakksterflokt f. (vaakksterflæu f.) trækninger i benene
vaakkstringsgutt m. dreng i konfirmationsalderen
vaalmaarr n. vadmel
vaaras v. (de tar te aa vaaras: det begynder at blive vaar)
vaarbløite f. (i vaarbløita: i vaarsølen)
uti vaardaene: ude i vaardagene
vaass pron. os
vaatlennt a. fugtig (om terræn)
vaatt m. vante med bare en finger (jfr. lovaatt)
vabbe v. gaa og vade i sne el. søle
vagge v. gaa med vuggende bevægelse (hu vaggær som e gaas)
vaggle v. gynge, f.eks. i baad
vák a. forsigtig, let at skræmme (f.eks. om fugle)
vaken a. vaagen efter søvn
vaken a. vakent adv. (brugt forstærkende: vakent stor: meget stor; en vaken smell: voldsom; de smala vakent; de ær vakene græier, svære sager)
vakte v. passe paa
valk m. hævelse, knude
valldre v. slentre omkring (ogs. valandere)
vanne - de ær gaatt vanne: vand at bade i ude i det frie
vannskaarpe f. vandflade
vannvøle v. vanagte
var a. forsigtig (ta dæ var el. vare: tag dig i agt)
de ska du bli vár: det skal du faa føle!
var - naa inatt var: nu sidste nat
vardøgr n. (el. vanndøvla) dobbeltgjænger
varestyr - ha noe paa varestyr: have noget i baghaanden
vás f. person som vrøvler meget
vás n. vrøvl (de ær bare noe vás, du farer me)
váse v. vrøvle
vásebøtte f. person, som vrøvler meget
vásekaapp m. person, som vrøvler meget
vásete a. fuld af vrøvl
vaske sæ - de ær noe, saamm har vaska sæ: noget stort eller betydeligt
vassblanne f. blanding f.eks. af melk og vand
vassbøtte f. vandbøtte
vasse v. vade
vassen a. vandig, usaltet
vassfat - sprett i vassfat: ung, vigtig person
vassføike f, vandsprut (vi sæilte, saa vassføika sto)
vasskallt a. surt og fugtigt i veiret
vassputt m. vandpyt
vasst litt: vent lidt; vasst hiven (sjø.): hold op et øieblik at hive f.eks. ankeret
vassvelling f. tynd suppe
vattne v. give vand (vattne hestanne)
vealag n. vedstabel
veasjul n. vedskur
veatre n. et stykke brænde
veke f. uge (e vekes ti; i vekesvis)
vekke v. blive skræmt, fare op, fare pludselig sammen (vekker, vakk, vokki)
vekken (m.) vekka (f.), vekke (n.) pron. hvilken, hvilket
vekse v. vokse
velfødd a. velnæret
velten - a værste velten: af værste slags
venne f. en tur frem og tilbage (du kann gaa flere venner! - flere gange)
ventannes a. i vente
veslevaaksen adj. som er vel tidlig for sig, med hensyn til optræden
vessikáp m. en fra vestre Porsgrunn (Vestsiden: «Vessia»)
Vessilanne (i Porsgrunn)
vestmarka - de lyssnær i vestmarka: i vest
vett n. fornuft
vettaskremt a. ynderlig forskræmt
vetteslæus a. tosset, ufornuftig
vev n. vrøvl
veve v. sludre
vevebøtte f. vaaset person (ogs. vevekaapp m.)
veværrkjærring f. edderkop
viaatta - ræint i viaatta: i det vide blaa, paa vildspor
vievanke (kaamme paa vievanke: paa vildspor)
villbalduss m. vilter ungdom (dreng)
villjæit f. vilter pige
villska - snakke i villska: tale i vildelse
villspikk m. vilter ungdom, skøier
villstyring m. ubændig persen
vime v. vimse
vimeskaft n. halvfjottet, vimset person
vimete a. vimset, fuld af vrøvl
vims m. person, som vimser forvirret om
vingel f. ustadig person
vingle v. være ustadig (vingle fra de ene te de andre; vingle hitt aa ditt)
vinglebøtte f. ubeslutsom person
vingleri n. ustadighed, ubeslutsomhed (saannt vingleri ha' jæ'ke sett før; ogs. vingling f.
vinglete a. ustadig, ubeslutsom
vinn - legge vinn paa: bestræbe sig for
vinnbøitel m. opblæst person
vinndig a. de ær naakksaa vinndi dær: om et sted, hvor man føler blæsten meget
vinne, vinner, vannt, vonni v. vinde, seire
vinnøie n. vindu
vinternett (14de oktober)
viósen a. vimset, flygtig (viosen aa gælen)
visk m. Iidet stykke vei (de æ'ke lange visken)
viurr f. vidjeband (f.eks. til ski)
vraal n. høit skrig (ogs. vræl)
vraale v. skrige
vrang a. tvær
vranga - f.eks. paa tøi (vranga aa retta); faa i vranga: faa i vrangstrupen
vrangkjefta a. vreden i sine svar
vrangpæis m. (vrangstav m.) tvær person
vrekkle v. skamvride, vrikke
vrekklehaal n. vrikkehul (i baad)
vrengle v. (vri aa vrengle) gjøre vanskeligheder
vrenglerier pl. vanskeligheder
vrenglete a. vanskelig at have med at bestille
vrien a. vanskelig, vreden (en vrien fannt)
vrieri n. paafund for at slippe fra noget
vriompæis m. (vrenglefant) vreden person; en, som er vanskelig at komme af det med, f.eks. i forretninger
vræl n. høit skrig (se vraal)
vræle (vraale) v. skrige
væie - Ikke ta slikk paa væie: kom ikke med saadanne skarpe ord
væie v. gjøre vei, f.eks. i sneen
væi-is m. glat føre, islag paa veien
væik a. svag
væl a de - hann ær væl á de: en velstandsmand
væla f. verden (de æ'ke saa græitt hær i væla)
væle m. strube
væle f. madstrube
vælen a. forfrossen (om hænderne)
være m. vædder
være - (gudd vare ditt liv, aa hann flæu!: gud bevars, hvor han tog benene fat!)
være - i mi være: i min besiddelse
være ille te sæ v.: være ilde tilmode
være ve v.: tilstaa, indrømme
værka - i værka: om hverdagene
værkenskjole m. værkensklær pl. (af hjemmevævet tø!)
værpesjuk a. utaalmodig (saamm e værpesjuk høne)
værsens: ting: hann ær inni all værsens ting; hann graater faar ingen værsens ting
værsjuk a. veirsyg
værv m. skibsværft
vøen a. fordringsfuld
vøle v. agte, bryde sig om (naar hann blir sinna, saa vøler'n ikke, aa hann jørr)

W

X

Y

ydens adv. yderst, i høi grad (ydens graav, ydens lite)
yre v. vrimle
ytterli adv. yderst (paa kanten): sitte ytterli! ikke sett fate saa ytterli!
yttrast (uttrast) sup. yderst

Æ

æiet a.n. eget (mitt æiet.)
æik f. egetræ
æikorn m. egern n.
æiter m. edder
æitranne adv.: æitranne surt, æitranne sinna
ælj m. elsdyr
ærte v. drille
ærtekrok m. drillevoren person
ærting f. drilleri
æu adv. ogsaa
æue n. øie
æuelaakk n. øienlaag
æuesyn (n?) (f.?) ansigt (mitt i æuesyna paa'n)

Ø

ødelann n. forøder m.
øi f. (Harøia: «Herøen» ved Porsgrunn; nepaa øianne)
øien a. anløben, irret (f.eks. om kaffekjedel)
øienne - bare et øienne grann: bare en Iiden smule
øik n. øg (et gammallt øik)
økt f. hvilestund; kaffetid om eftermiddagen
øl m. (tyk l!) svag varme (en liten øl i aammen)
ølkvæisa: delirium (ogs. dilla)
ørenne liten: meget Iiden; ørenne lite: bare en liden smule
ørska - snakke i ørska: tale i vildelse
«Øssia» Østsiden
Øssikop m. en fra østre Porsgrunn
øssje f. æske af træ (smørrøssje)
øsskeli a. uhyggeligt
øssli a. øde, trist
østatte præp. adv. østenfra

Å eller Aa

aa pron. hvad, hvor (aa sier'u, aa er'u henne? aa henne)
aaffaarr adj. hvorfor
aaffaarrnoe hvad for noget.
aak n. bæretre
aaker m. ager; dyrket jordstykke, særlig til korn
aakkle n. ankel
aalle f. kilde
aamm m. ovn
aann f. indhøstningstid (i høiaanna)
aappe sæ: tage sig sammen; ogs. gjøre sig gjældende
aapphaalls: opholdsveir
aappkaamme f. vandaare
aappkaammling m. parvenu
aappraadd a. forlegen (staa aappraadd faarr: forlegen for)
aapprast a. øverst
aappræidd a. færdigredet (seng)
aappskaka a. rystet af sindsbevægelse (ræint aappskaka)
aappstanasi a. opsætsig
aappstuss m. pludselig travelhed, overraskelse med arrangement i huset el. lign.
aapptenkeli a. (alle aapptenkelie ting: alt muligt)
aappsyn n. ansigtsudtryk (de ær et fælt aappsyn paa'n)
aappvaakstringsdaer pl. (i mine aappvaakstringsdaer: i mine barndomsaar)
aarette v. sætte trækile i et økseskaft
aarke f. noget plagsomt el. anstrængende (de ær ræint e aarke)
aarke v. formaa, klare
aarsens (paa denne aarsens ti: paa denne tid af aaret)
aarsgammall adj. et aar gammel
aasp f. aspetræ n.
aasrabbe m. liden bjergskrænt
aasse: ogssaa (han var a de aasse; aasse jikk'h)
aassen adv. hvorledes
aatahaal n. hul i isen under snesmeltningen
aat n. aate f. lokkemad for dyr
aatta f. tidlig om morgenen (være aappe i aatta)
aattekanta adj. ottekantet
aavafaarr, aavafaarre, adv. ovenfor
aavapaa præp. ovenpaa, f.eks. i pengeveien
aavatte, aavante adv. oventil, oppe fra (hu ær aavatte Jærpen, Gjerpen)
aaver sæ (skrike aaver sæ: skrige af forfærdelse)
aaverbressel n. overtæppe i en seng
aaverfønning m. aarsgammelt svin
aaverhenndi a. voldsom, især om vind (et aaverhenndi vær)